Sekundær

22% prisforskel: Her er de bedste og billigste online supermarkeder

Har du husket at dele?:

Online supermarked

Online supermarkeder er blevet mere og mere populære i de danske hjem. En opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at de danske e-supermarkeder på blot et år omsatte for 1,1 mia. Det skriver Dansk Handelsblad.

Med de lave priser i forhold til fysiske supermarkeder, den markante tidsbesparelse og de stadigt billigere leveringspriser kan det heller ikke undre, at danskerne er blevet mere begejstrede for online supermarkeder. Men hvilke online supermarkeder er de bedste og billigste? Det har vi sat os for at undersøge i denne test af online supermarkeder.

Sådan gjorde vi

Pristjek af online supermarkeder

Du kan hente vores omfattende pristjek af de fire online supermarkeder her.

I denne test samlede vi fire af de største online supermarkeder – Nemlig.com, Coop.dk Mad, Shobr.com og Osuma.dk. Vi sammensatte en liste med 70 dagligvarer. Vi bestræbede os på at finde de præcis samme dagligvarer på alle fire online supermarkeder, som på den måde kunne danne et retvisende billede af prisniveauet for de respektive supermarkeder. Kunne vi ikke finde den samme vare på alle e-supermarkeder, måtte vi nøjes med den samme mængde af pågældende vare. Kunne det heller ikke lade sig gøre, undlod vi helt at inddrage pågældende dagligvare i vores undersøgelse.

Vi har vurderet de online supermarkeder på følgene parametrene:

  • Pris
  • Udvalg af dagligvarer
  • Leveringspris og -tid

Testvinder: Coop.dk Mad med kæmpe udvalg af dagligvarer til de laveste priser

  • Coop.dk MADPrisniveau: 5 Stars
  • Udvalg af dagligvarer: 5 Stars
  • Leveringspris: 4 Stars – mellem 30 og 40 kroner afhængigt af leveringstidspunkt og adresse.
  • Minimumskøb: 500,- DKK

I vores test fandt vi, at Coop.dk Mad ubetinget var det online supermarked med langt det største udvalg af dagligvarer. Man kan både finde specielle dagligvarer men også dagligvarer med stort udvalg af mange forskellige brands. Samtidig fandt vi, at Coop.dk Mad var det billigste sted at handle dagligvarer.

Laveste prisniveau med 22% besparelse

Af de 70 varer vi undersøgte, var prisen hos Coop.dk Mad også det online supermarked med det absolut laveste prisniveau. Med en samlet prisforskel på over 22% i forhold til det dyreste online supermarked i denne test, er der også mange penge at spare. Vælger man at blive medlem af Coops medlemsprogram, er der endda endnu flere penge at spare.

Et lille minus ved Coop.dk Mad er, at de har et minimumskøb på 500,- kroner. Samler man dog ens indkøb til én gang om ugen, vil et minimumskøb på 500,- kroner dog sjældent være et problem.

Link: Mad.coop.dk

På andenpladsen: lave priser og intet minimumskøb med Shobr.com

  • Shobr.com pristjekPrisniveau: 4 Stars
  • Udvalg af dagligvarer: 4 Stars
  • Leveringspris: 5 Stars – gratis fragt ved køb over 299,- DKK
  • Minimumskøb: 0,- DKK

Shobr.com er et andet online supermarked med lave priser og gode leveringsmuligheder. Det der adskiller Shobr.com fra de andre online supermarkeder er, at der intet minimumskøb er og gratis fragt ved køb over 299,- DKK.

Besparelse på 13%

Prisniveauet hos Shobr.com er ganske rimeligt. Med en besparelse på over 13% i forhold til det dyreste online supermarked i denne test, er der også mange penge at spare.

Et minus hos Shobr.com er, at udvalget af dagligvarer hos Shobr.com er begrænset – bl.a. kunne vi konstatere, at man ikke kan få elpærer hos Shobr.com. Når det er sagt, er Shobr.com et glimrende supermarked og især godt for dem, der ikke køber mange varer af samme omgang.

Link: Shobr.com

Stort udvalg og rimelige priser med Nemlig.com

  • Nemlig.comPrisniveau: 4 Stars
  • Udvalg af dagligvarer: 5 Stars
  • Leveringspris: 4 Stars – leveringspriser mellem 13 og 30 kroner
  • Minimumskøb: 400,- DKK

Nemlig.com er en af de helt store online supermarkeder i Danmark. Her får du et udvalg på størrelse med Coop.dk Mad, og man kan desuden købe sine dagligvarer via deres smarte app. Priserne hos Nemlig.com er også ganske rimelige.

Besparelse på 13%

Ligesom Shobr.com kan vi konstatere en prisbesparelse på omkring 13% i forhold til det dyreste online supermarked.

Stort udvalg af færdigretter

En af de ting der også adskiller Nemlig.com fra de andre online supermarkeder er udvalget af færdigretter. Har man travlt kan færdigretterne fra Nemlig.com være en glimrende mulighed.

Link: Nemlig.com

Osuma.dk er bundskraberen med høje priser og begrænset udvalg

  • Osuma.dkPrisniveau: 1 Stars
  • Udvalg af dagligvarer: 2 Stars
  • Leveringspris: 3 Stars – gratis fragt ved køb over 1.200,- DKK
  • Minimumskøb: 0,- DKK

Osuma.dk er bundskraberen i denne test. Det skyldes dels de høje priser (Osuma.dk’s varer er 22% dyrere end Coop.dk Mad) men også det smalle udvalg af dagligvarer.

Vi kan bl.a. konstatere, at man ikke kan købe noget så essentielt som madlavningssalt hos Osuma.dk. Det kræver nok et par år mere, før Osuma.dk er en egentlig konkurrent til de andre online supermarkeder.

Link: Osuma.dk

Konklusion

Vores klare anbefaling af online supermarked går til Coop.dk Mad. Med det kæmpe udvalg af dagligvarer og de konkurrencedygtige priser, er Coop.dk vores klare favorit. Shobr.com og Nemlig.com er nogenlunde lige konkurrencedygtige hvad angår prisen, men Shobr.com adskiller sig positivt med minimumskøb på 0 kroner. Det giver gode muligheder for dem, der blot vil prøve online supermarkeder af. Den absolutte bundskraber er Osuma.dk med høje priser og smalt udvalg.

No comments yet.

Skriv et svar