Sekundær

Tagrensning pris – Se priser, og læs hvordan det foregår

Har du husket at dele?:

Rensning af taget

Når der er gået et par år uden tagrensning, ser taget sjældent ud som det har gjort. Med en rensning af taget forsøger man ofte at opnå følgende:

  • Et flottere, mere rent tag
  • Forlænge holdbarheden på taget (kan i nogle tilfælde lade sig gøre)

En tagrensning sker som regel også i forbindelse med algebehandling på taget, tagmaling, behandling af sprækker på taget og diverse andre reparationer på taget. I følgende artikel vil vi kigge på prisen på tagrensning, hvornår tagrensning er nødvendigt og hvorvidt det er en god idé selv at foretage tagrensningen.

Tagrensning priser – hvad koster rensning af taget?

Prisen for tagrensning

Det er meget svært at give et præcist prisoverslag for tagrensningen, da det afhænger af en række faktorer såsom:

  • Størrelsen på taget i kvadratmeter
  • Hvor omfattende arbejde der er tale om – f.eks. om tagrensningen kombineres med tagmaling og algebehandling

Prisen på tagrensning ligger dog i omegnen af 7000 DKK og 11.000 DKK. Hvis du vil have et præcist prisoverslag på prisen på tagrensning, anbefaler vi, at du bruger nedenstående formular fra 3byggetilbud. Tre håndværkerfirmaer vil efterfølgende komme med deres tilbud på din opgave, og den ekstra fordel er, at du formentlig får en lavere pris, fordi de tre håndværkerfirmaer vil konkurrere om at få din opgave.

Få 3 gratis og uforpligtende tilbud på tagrensning

Facademaling tilbudFor at få den bedste og mest præcise pris på tagrensning, anbefaler Primabolig.dk, at man får 3 gratis og uforpligtende tilbud på tagrensning fra tre forskellige håndværkervirksomheder hos tilbudsservicen 3byggetilbud.dk. Du vil få tilbudt tre tilbud fra tre forskellige håndværkerfirmaer, som alle vil konkurrere om at få din tagrensningopgave. Det sikrer den laveste pris for dig.

  • Gratis og uforpligtende tilbud – du kan sige nej til alle 3 tilbud
  • Konkurrencedygtig pris – de tre håndværkerfirmaer konkurrerer om at få din opgave; det sikrer en lavere pris

Få 3 tilbud på tagrensning/tagmaling

Hvornår og hvor ofte skal taget renses?

Hvornår og hvor ofte man skal rense taget, er, som så mange andre ting, langt hen ad vejen en smagssag. Hvis du, udover at ville forlænge tagets levetid, også vil tage æstetiske hensyn (altså tagets udseende), er en god tommelfingerregel at få foretaget en tagrensning hvert 8-12 år. Hvis du går mindre op i tagets udseende og blot vil forlænge tagets levetid, er en god tommelfingerregel at få foretaget en tagrensning hvert 10-15 år.

Alger og mos er et andet tegn

Når dit tag begynder at få alger og mos, er det ligeledes et godt tegn på, at man bør få foretaget en tagrensning. Alger, mos og til dels regnvand er alle ting der med tiden kan være med til at ødelægge taget, og derfor er det en god idé at rense taget, når alger begynder at gro på taget.

Tagrensning gør-det-selvSådan foregår tagrensningen

Såfremt du har hyret en professionel håndværker til foretage en tagrensning, foregår det typisk efter følgende fremgangsmåde:

  1. Håndværkeren tjekker tagets tilstand – både så han kan klarlægge hvilken behandling taget skal have, men også om det overhovedet kan betale sig at foretage en tagrensning.
  2. Håndværkeren højtryksspuler taget, hvilket fjerner snavs, mos og delvist alger.
  3. Håndværkeren algebehandler taget, hvis han vurderer det nødvendigt.
  4. Eventuelle defekte tagplader udskiftes.
  5. Hvis tagmaling også er en del af opgaven, sprøjtemales taget typisk to gange. Læs eventuelt mere om facademaling her.

Tagrensning og tagmaling eller tagrenovation?

En meget relevant overvejelse du bør gøre dig, inden du får foretaget en tagrensning og tagmaling, er, om det bedre kan betale sig at få foretaget en mere omfattende tagrenovation. Mens man estimerer, at tagmaling, kombineret med algebehandling og tagrensning, forlænger tagets levetid med 10 år, estimerer man, at en tagrenovation forlænger levetiden på taget med op til 20 år.

Det er således vigtigt at overveje, hvilken behandling taget skal have. Det kan ofte bedst betale sig at konsultere sig hos en professionel håndværker, inden man tager valget.

Forlænger tagrensning virkelig tagets levetid?

Boligmagasinet, Bolius.dk, udgav i 2014 en artikel, hvor de fraråder at man renser taget. Årsagen herfor skulle findes i, at det ifølge en ekspert ikke forlænger tagets levetid. Selv om det er ganske korrekt, at tagrensning i sig selv ikke forlænger tagets levetid, skal man forstå, at det er algebehandlingen og tagmalingen (der som regel følger med, når man får foretaget en tagrensning), der forlænger tagets levetid. Tagrensningen forlænger i sig selv derfor ikke tagets levetid.

Pas på det giftige asbest i taget

Asbest er et byggemateriale, som man tidligere (omkring år 1930 frem mod 1987) brugte i mange danske tage. Asbest blev dog forbudt i 1987, fordi man opdagede, at asbest kunne give asbestose (stenlunger).

Man kan undersøge, om ens tag har asbest, ved at kigge på serienummerets dato (som er printet på bagsiden af fibercementpladerne). Såfremt serienummeret er fra før 1987, er det ulovligt at højtryksspule taget, og taget skal således behandles med en anden metode. Såfremt det er fra før 1987, kan det desuden anbefales helt at udskifte taget, men det er en helt anden sag.

Kan man selv foretage tagrensningen?

Man kan i princippet godt selv foretage en tagrensning. Det kan dog på ingen måde anbefales selv at gøre det, og det er der hovedsageligt to årsager til:

  • Mangel på værktøj og materiale: det er de færreste husejere, der har det samme værktøj som de professionelle tagrensere. Og en haveslange og en skruppe tager desværre bare længere tid, og man får sjældent et ligeså nært så flot resultat, som det, professionelle tagrensere kan give.
  • Sikkerheden: professionelle tagrensere har professionelt sikkerhedsudstyr med, så de ikke udsætter sig selv for fare, når de arbejder på taget. At rense taget med en simpel stige er sjældent særlig sikkert, og derfor bør du også være opmærksom på sikkerheden, hvis du beslutter dig for selv at rense taget. Sikkerheden er dog sjældent et problem, hvis huset er under 3 meter højt.

Alt i alt får man det klart bedste resultat ved at hyre håndværkere til opgaven. Taget i betragtning hvor lang tid det tager selv at rense taget, kan det altså klart bedst anbefales at hyre en håndværker til opgaven. Det kan dog give mening selv at rense taget, hvis du har gjort det før og i øvrigt har det nødvendige værktøj (højtryksspuler, tilstrækkeligt sikkerhedsudstyr og stige eller kran afhængig af husets højde).

No comments yet.

Skriv et svar