Fundamentet er udgangspunktet for et sundt byggeri, der holder i mange årtier og som ikke plages af fugt eller sætningsskader. Derfor er det ikke en udgift, som man bør forsøge at spare penge på. Bygningsskader forårsaget af et mangelfuld eller fejlbehæftet fundament kan koste mange gange mere at udbedre end selve udgiften til fundamentet.
I dag kan du vælge mellem det tradtionelle betonfundament og det relativt nye skruefundament, som i stigende grad har vundet indpas i det danske landskab. Nedenfor kan du læse mere om priser og alt hvad du skal vide, inden du går i gang med projektet.
Ønsker du tre gratis og uforpligtende tilbud på nyt fundament, anbefaler vi, at du udfylder formularen til vores samarbejdspartner 3byggetilbud.dk.
Du får 3 forskellige tilbud fra 3 forskellige fundamentfirmaer. Gratis, uforpligtende og med hurtigt svar.
3byggetilbud har siden år 2000 formidlet over 400.000 byggeopgaver og er således en af de største formidlere af byggetilbud i Danmark. Du kan vælge, om du blot vil bruge tilbuddene som informative prisestimater og afvise alle tilbuddene, eller om du vil takke ja til et af tilbuddene.
- Hurtigt svar og fast tilbud i hele Danmark
- Gratis og 100% uforpligtende
Hvad koster nyt fundament?
Prisen på nyt fundament afhænger af en lang række faktorer. Hvordan er jordforholdene og dybden til det bæredygtige jordlag? Hvilken belastning skal fundamentet kunne bære? Er der tale om støbt betonfundament eller skruefundament? Er der tale om kælderfundament?
Alle disse forhold gør det svært at give et præcist estimat på nyt fundament. Derfor anbefaler vi, at du indhenter tilbud hos vores samarbejdspartner 3byggetilbud.dk, hvis du ønsker et præcist estimat på dit fundamentprojekt.
Nedenfor finder du nogle overordnede prisestimater for nyt fundament:
Pris på støbt betonfundament
Et støbt betonfundament koster mellem 1.000-3.000 kr. per m2 grundareal. Det betydelige prisspænd skyldes, at prisen afhænger af en lang række faktorer som tidligere benævnt.
Pris på skruefundament
Prisen på et skruefundament afhænger af, hvilken garanteret levetid og forsikring, som du ønsker skruefundamentet skal være omfattet af, samt om du selv udfører arbejdet. Entreprisen Fremtidensfundament, der udfører skruefundamenter, opstiller tre kategorier som hver især varierer i pris og forsikringsgrad:
Kategori | Kvadratmeterpris | Velegnet til |
---|---|---|
Gør-det-selv (kun materialeudgift) | 300-600 kr. per m2 | Terrasser, skur, pavillion, hegn, carport mv. |
Håndværkerprojekt | 600-1.000 kr. per m2 | Tilbygning, mindre sommerhus |
Professionelt projekt | 1.000-1.300 kr. per m2 | Helårshuse og større sommerhuse med højere belastning |

Hvordan opbygges et fundament?
Opbygningen af fundamentet afhænger af type af fundament, konstruktion, jordsammensætning samt belastning som fundamentet udsættes for. Typisk vil opbygningen støbt i fundament dog se ud som følger:
- Underlag: Under selve fundamentet lægger man typisk et underlag bestående af grus og sand, som er med til at sikre et stabilt og fast underlag til fundamentet. Grus og sand stampes af flere omgange.
- Armeringsnet: I de tilfælde, hvor der funderes på uensartede jordlag anbefales det at armere fundamenterne. Man anvender typisk armeringsnet til kælderfundament, men det kan også være nødvendigt at armere stribefundament, hvis der funderes på et uensartet jordlag.
- Beton: betonfundamentet består selvsagt også af beton, som anvendes i enten stribefundamentet eller som kælderfundament.
- Lecablokke: når fundamentet er lagt, mures der typisk op med lecablokke, der fungerer som fundamentets sokkel. Lecablokke er blokke i beton, som har egenskaber, der er isolerende. Blokkene findes i forskellige størrelser og har typisk flamingo i midten.
Når betonfundamentet er støbt, lægges der mures der op med lecablokke. Lecablokke er blokke i beton, som har egenskaber, der er isolerende. Blokkene findes i forskellige størrelser og har typisk flamingo i midten.
Hvad er et fundament?
Fundamentet er det første element, der etableres i en ny bygning, og det er derfor meget vigtigt for bygningens stabilitet og holdbarhed. Fundamentet er den nederste del af huset, der afgrænser huset fra jordoverfladen. Den øvre del af fundamentet, som stikker over jorden, kaldes for husets sokkel. Resten af fundamentets nedre del vil være under jorden, og du vil derfor ikke kunne se det, når byggeriet er færdigt.
Fundamentets funktion er at bære vægten af husets bærende og stabiliserende vægge samt tagkonstruktionen, så huset ikke synker sammen (eller i fagsprog ‘sætter sig’). Ved at husets vægt fordeles jævnt over husets grundplan, opstår der ikke områder med overdreven tryk eller spændinger, som kan medføre sætningsskader på bygningen. Samtidig har fundamentet også til funktion at forhindre, at fugt fra den underliggende jord trænger op i husets vægge.

Hvilke typer fundamenter findes der?
Der findes forskellige typer fundamenter, og den optimale type vil afhænge af bygningens størrelse, formål og den underliggende jordgrund. Nedenfor kan du læse om de mest gængse typer fundamenter, hvordan de er opbygget og hvornår de anvendes:
Oversigt: Hvilken type fundament skal jeg vælge?
Støbt betonfundament | Punktfundament og skruefundament | |
---|---|---|
Velegnet til | Alle byggerier, herunder tunge helårshuse | Lette byggerier såsom sommerhuse, træhuse, kolonihaver og hytter |
Minimum dybde til bæredygtigt jordlag | 90-120 cm under jordoverfladen | 2-3 meter under jordunderfladen |
Velegnet til ujævn jordoverflade? | I nogle tilfælde, kræver dog nivellering af jordoverfladen | Ja |
Klimavenligt? | Nej (kræver megen klimabelastende beton) | Ja |
Pris | Mellem 1.000-3.000 kr. per m2 | 5.000-10.000 i faste udgifter + 300-800 kr. per skrue |
Ovenfor har vi udarbejdet en tabel, som giver et overblik over, hvilken type fundament du skal vælge. Bemærk, at mulighederne for valg af støbt betonfundament eller punktfundament i høj grad vil afhænge af vægten på det påtænkte byggeri samt dybden til det bæredygtige jordlag. Sidstnævnte kan fastlås ved en jordbundsundersøgelse.
Støbt betonfundament
Støbt betonfundament – også kendt som stribefundament eller rillefundament – er anvendt i de fleste danske helårshuse, der er bygget fra 1900-tallet. Der vil være fundament under husets ydervægge, bærende indervægge samt andre tunge elementer såsom søjler, skorstene og pejse. Dertil støber man som regel også fundament under husets stabiliserende vægge.
Støbt betonfundament vil kræve en stabil og god bæreevne i jorden under huset. Den bærende jordlag – en byggeteknisk betegnelse for det jordlag, som ikke rykker eller bevæger sig – må ligge op til 90-120 cm under jordoverfladen. Det er nemlig også den dybde, hvor den frostfri jorddybde er.
Punktfundament og skruefundament
Der kan være jordforhold, der gør, at det traditionelle det støbte stribefundament ikke er optimalt som fundament til bebyggelse. Det gælder bl.a., hvis jordoverfladen, hvor du ønsker at placere bebyggelsen, er ujævn, eller hvis der er 2-3 meter ned til det bærende jordlag – også kendt som det bæredygtige jordlag. Afstanden mellem jordoverfladen og det bærende jordlag kan fastslås ved en jordbundsundersøgelse.
I sådanne tilfælde anvender man punktfundament (også kendt som skruefundament) ved lettere byggerier. Her vil der oftest være tale om sommerhuse, træhuse, kolonihaver, hytter og andre lette bygninger af træ. Punktfundamenter anvendes desuden som stolper til hegn, carporte, terrasser og lysmaster. Anvender man punktfundament, holdes byggeriet fri af jorden og overfører bygningens kræfter til det bærende jordlag – ligesom ved stribefundament.
Skruefundamentet monteres ved, at lange metalskruer bores ned i jorden – og man behøver derfor ikke bakse med beton. Skruefundamentet har den fordel, at man undgår tørretid, da man ikke skal bruge beton. Dertil er justering af skruerne nemt og skruen kan nemt afmonteres. Skruefundamenterne er særligt velegnede til punktfundering.
Hvordan støbes betonfundament?
Der er en række trin i forbindelse med støbning af betonfundament:
1. Undersøgelse af jordbunden
Før arbejdet går i gang, skal der udføres en jordbundsundersøgelse på grunden, som udføres af en geotekniker. Jordbundsundersøgelsen fastslår bl.a. forureningen af jorden og – vigtigst af alt – dybden på det bæredygtige jordlag.
Det er nemlig ved det bæredygtige jordlag, at man etablerer fundamentet, da jorden i den dybde hverken rykker eller bevæger sig. Etableres fundamentet over det bærende jordlag, vil jorden under fundamentet bevæge sig, hvilket medfører sætningsskader på byggeriet.
Jordbundsundersøgelsen anvendes også til at fastslå, hvilken type fundament der bør anvendes. Ligger det bæredygtige jordlag i flere meters dybde, vil et punkt- eller skruefundament muligvis være den ideelle løsning.
2. Eventuel nivellering af ujævn jord samt omfangsdræn
Er grunden hvor du ønsker fundamentet ujævn, kan forarbejdet kræve nivellering for at jævne jorden, så den er klar til udgravning.
Det kan også være nødvendigt med et omfangsdræn omkring fundamentet, hvis jorden er fugtig. Det gælder særligt, hvis der er tale om et kælderfundament. Et omfangsdræn varierer i pris, men typisk koster det mellem 4.000-6.000 kr. inkl. moms per meter omfangsdræn.
3. Udgravning af riller
Nu udgraves riller til beton, der skal udgøre den nederste del af fundamentet. Her graves der ned til det bæredygtige jordlag – her, hvor jorden ikke rykker sig, så fundamentet ligger stabilt og så du undgår sætningsskader. Man graver typisk 90-120 cm under jordoverfladen, hvor jorden er frostfri. Derved undgår man, at jorden udvider og rykker sig i frostvejr.
4. Underlag til fundamentet
Under fundamentet lægger man et grus- og sandlag, hvilket sikrer, at fundamentet ligger stabilt. Underlaget udføres, inden beton lægges. Desuden lægger man også et kapillarbrydende lag bestående af flamingo (ekspanderet polystyren) samt evt. radonsikring. Det kapillarbrydende lag har til formål at stoppe opdriften af vand og fugt fra jorden.
5. Støbning af betonfundamentet
Når rillerne til betonfundamentet og fundamentets underlag er klar, støbes selve betonfundamentet. Ved et større betonfundament hyres der typisk en roterbil, der gør transport og udlægning af betonen nem.
Når betonfundamentet er støbt, mures der op med lecablokke. Lecablokke er blokke i beton, som har egenskaber, der er isolerende. Blokkene findes i forskellige størrelser og har typisk flamingo i midten.
I nedenstående video kan du se, hvordan et stribefundament støbes. Betonen lægges med en roterbil og fordeles omhyggeligt.
Hvordan udføres skruefundament?
Processen for at få udført punktfundament med skruefundament afhænger af typen af bebyggelse, som skal bygges på skruefundamentet samt hvilken garanteret levetid og forsikring, som du ønsker skruefundamentet skal være omfattet af.
I nedenstående tager vi udgangspunkt i en gør-det-selv løsning, der, som navnet antyder, selv udføres, og som er velegnet til terrasser, skur, pavillion, hegn, carport mv. Udfører du selv skruefundamentet til en af de nævnte byggerier, kan skruefundamentet udføres på en enkelt dag med lidt god vilje.
Skruefundamenter har en bæreevne på ca. 1000 kg og et træk på 500 kg per styk. Du skal således beregne dit indkøb af antal skruefundamenter efter vægten af byggeriet, som skal placeres på fundamentet.
I nedenstående video fra Fremtidensfundament kan du se, hvordan et gør-det-selv skruefundament udføres:
- Mål op, hvor du ønsker skruefundamentet, eventuelt med bjælke.
- Brug et jordspyd til at lave kontrol- og styrehul med, inden skruen sættes i.
- Skru skruefundamentet ned i jorden med håndkraft så dybt du kan.
- På et tidspunkt vil skruen sidde så stramt i jorden, at du ikke længere kan bruge håndkraft. Her skal du bruge enten en håndskruetrækker eller en håndmaskine til at få skruerne helt ned i jorden i den ønskede dybde.
- Når alle skruefundamenterne er skruet i jorden, skal skruefundamenterne justeres i korrekt og samme højde. Her kan man benytte laser, vaterpas eller øjemål.
Hvad er tørretiden på et støbt betonfundament?
Beton har erfaringsmæssigt sin slutstyrke 3-4 uger efter, at det er støbt. Det er dog ikke ensbetydende med, at man skal vente 3-4 uger på, at fundamentet tørrer, før byggeriet kan gå i gang.
Beton er tilstrækkeligt tørret/hærdet til, at byggeriet kan gå i gang allerede efter 2-3 dage. Afhængigt af cementtype vil betonen nemlig have 50 pct. af sin slutstyrke 2-3 dage efter fundamentet er støbt. Fundamentet udsættes ikke for den endelige belastning med det samme, men bebyggelsen mures og bygges op over tid. Det betyder, at fundamentet godt kan få lov at hærde, mens byggeriet foregår.
Hvad er levetiden på et fundament?
Levetiden på et fundament afhænger af en række faktorer såsom type af fundament, belastningen som fundamentet udsættes for, vedligeholdelse og kvaliteten af betonblandingen samt det udførte arbejde.
Levetid for betonfundament
I almindelighed kan man forvente, at et godt udført betonfundament kan have en levetid på mange årtier – typisk mere end 100 år. Det er dog altid en god idé at få foretaget periodiske undersøgelser og vedligeholdelse af fundamentet for at sikre, at det forbliver i god stand.
Levetid for skruefundament
Levetiden for et skruefundament afhænger af, om du selv udfører opgaven eller får en entreprenør til at udføre arbejdet. En af entreprenørerne af skruefundament i Danmark, Fremtidens Fundament, opstiller tre kategorier:
- Gør-det-selv: mere end 20 år. Velegnet til terrasser, skur, pavillion, hegn, carport mv.
- Håndværksprojekt: mere end 40 år. Bygherren tager selv rådgiveransvaret for bæreevne og statiske beregninger. Velegnet til mindre sommerhuse, tilbygninger mv.
- Professionelt projekt: 50-200 år. Her gælder leverandørens produkt- og ansvarsforsikring samt entrepriseforsikring, byggeskadeforsikring og husforsikring. Du får således den fulde forsikring varetaget af entreprisen.
Hvad er den frostfri dybde til fundament?
Når du skal have lavet fundament, skal det lægges i frostfri dybde – det gælder uanset hvilken type fundament, som du vælger. Hvis den underliggende jord under fundamentet når under frysepunktet, er der nemlig risiko for, at det rykker på fundamentet, hvilket kan give bebyggelsen sætningsskader.
Som tommelfingerregel gælder, at:
- Under opvarmede bygninger er frostfri dybde normalt 0,9 m under terræn. Støbte betonfundamenter vil typisk være placeret under opvarmede bygninger.
- Under fritstående fundamenter er frostfri dybde normalt 1,2 m under terræn. Et fritstående fundament kan f.eks. være et skruefundament.
Den præcise frostfri dybde på din grund vil dog afhænge af jordsammensætning. Derfor bør man få udført en jordbundsundersøgelse, for at få fastslået den præcise frostfri dybde. En jordbundsundersøgelse skal alligevel udføres med henblik på at fastslå dybden på det bæredygtige jordlag.
En jordbundsundersøgelse vil dog ikke være nødvendigt ved fundament til terrasse, skur, pavillion, garage mv. En jordbundsundersøgelse udføres typisk kun ved fundament til sommerhuse og helårshuse.
Bygningsreglementet: Hvilke krav stilles der til et fundament?
Bygningsreglementet
Når du skal have lagt nyt fundament, skal du følge kravene i Bygningsreglementets BR18 §342:
- Fundamentet skal have en dimension og en styrke, der tilsvarer bygningens vægt og belastning.
- Fundamentet skal etableres i frostfri dybde samt i det bæredygtige jordlag.
- Fundamentet skal være udført i henhold til gældende byggetekniske forskrifter og standarder.
- Fundamentet skal have en overflade, der er fri for ujævnheder og andre skader, der kan have indflydelse på bygningens stabilitet og holdbarhed.
Lokalplaner og servitutter
Ligesom ved al anden byggeri er det en god idé at tjekke, om der er lokalplaner eller servitutter tinglyst din ejendom, som stiller krav eller begrænsninger til udseendet af fundamentet.
Er du i tvivl, kan du med fordel kontakte din kommunes miljø- og teknikforvaltning, som i hvert fald bør kunne give dig svar på eventuelle krav i lokalplanen. Du kan også selv undersøge det på Bolig- og Planstyrelsens Plandata.dk (til lokalplan) samt Tinglysningsbogens Tinglysning.dk (til eventuelle servitutter).
Prisen for et fundament vil variere meget afhængigt af jordforhold, type af fundament, konstruktion samt belastning som fundamentet udsættes for. Når det er sagt, kan du forvente priser for støbt betonfundament på 1.000-3.000 kr. inkl. moms per m2, mens et skruefundament typisk koster 300-700 kr. inkl. moms per m2.
Fundering kræver meget byggeteknisk erfaring og viden, og derfor frarådes det, at man selv støber beton. Til helårshuse og sommerhuse frarådes det særligt, at man selv støber fundament. Er der tale om fundament til garage, hytte, mindre træhuse og lignende kan man overveje selv at udføre arbejdet, men i så fald bør man anvende skruefundament.