Hulmursisolering er med en tilbagebetalingstid på mellem 2-10 år en af de bedste investeringer, man kan foretage på sit hus. Til gengæld er hulmursisolering heller ikke gratis, og idet arbejdslønnen udgør 30-45 pct. af den samlede udgift, skeler mange boligejere til gør-det-selv hulmursisolering.
Læs mere om regler, råd og opmærksomhedspunkter ved gør-det-selv hulmursisolering.
Generelle estimater for prisen på hulmursisolering af huset er forbundet med usikkerhed, da priserne afhænger af en række faktorer. Hvis du vil have et præcist estimat for isolering af hulmuren, anbefaler vi, at du benytter servicen fra 3byggetilbud.dk.
3byggetilbud har siden år 2000 formidlet over 400.000 byggeopgaver og er således en af de største formidlere af byggetilbud i Danmark. Du får 3 forskellige tilbud fra 3 forskellige murerfirmaer. Gratis, uforpligtende og med hurtigt svar. Du kan vælge, om du blot vil bruge tilbuddene som informative estimater og afvise alle tilbuddene, eller om du vil takke ja til et af tilbuddene.
- Tilbud i hele landet
- 100% uforpligtende
- Hurtigt svar
Kan hulmursisolering udføres som gør-det-selv?
Der er ingen lovgivning, der forhindrer dig i at udføre hulmursisolering selv. Men selvom det er muligt, betyder det ikke nødvendigvis, at det er en god idé selv at udføre hele arbejdet.
Her er nogle aspekter, du skal overveje, før du selv går i gang med hulmursisolering:
Skader forårsaget af fejlagtig hulmursisolering kan være dyre at udbedre
Fejlagtig udført hulmursisolering kan føre til problemer som kuldebroer, fugtdannelse, skimmelvækst og endda strukturelle problemer i din bolig, som kan forårsage sætningsskader.
Disse skader kan være dyre at udbedre, og – som nævnt i det følgende – er det ikke sikkert, at din husforsikring dækker disse skader, hvis du selv har udført hulmursisoleringen.
Forsikringen dækker muligvis ikke skader forårsaget af gør-det-selv hulmursisolering
Husforsikringer dækker ofte ikke skader forårsaget af dårligt eller fejlagtigt isoleringsarbejde. Forsikringsselskaber er typisk mere tilbøjelige til at afvise erstatningskrav, hvis du selv har stået for arbejdet.
Det er vigtigt, at du forstår din forsikringsdækning, før du begynder på hulmursisolering. Uanset om du selv påtager dig projektet, eller hyrer professionelle, bør du orientere dit forsikringsselskab. En grundig undersøgelse af forsikringsbetingelserne inden arbejdet påbegyndes kan spare dig for uforudsete omkostninger, hvis der opstår problemer.
Hyrer man i stedet et isoleringsfirma med forsikring (hvilket man altid bør), dækker dennes forsikring eventuelle skader.
Du skal leje det nødvendige værktøj og udstyr
Hulmursisolering kræver særlige værktøjer, herunder boremaskiner og isoleringsblæsemaskiner, samt diverse tilbehør til at sikre en jævn fordeling af isoleringen. Selvom disse kan lejes, bør du være forberedt på, at der vil være betydelige omkostninger forbundet med lejen.
Derudover er det ikke nok bare at have det rigtige udstyr – du skal også have den nødvendige viden og erfaring til at bruge det korrekt. Overvej, om den potentielle besparelse ved at gøre det selv opvejer tiden, besværet, og risikoen for fejl.
Kan det betale sig selv at hulmursisolere?
Når du selv udfører hulmursisolering, sparer du arbejdslønnen. En gængs tommelfingerregel er, arbejdslønnen udgør 30-45 pct. af den samlede udgift til hulmursisolering.
Ved hulmursisolering med en samlet udgift på 20.000 kr. udgør arbejdslønnen derfor typisk 6.000-9.000 kr., som du sparer ved selv at udføre arbejdet.
Selvom arbejdsløn er sparet ved gør-det-selv hulmursisolering, skal du huske også at budgettere med leje af det nødvendige værktøj og udstyr. Dertil kommer den øgede risiko ved selv at udføre arbejdet.
Overvej selv at stå for dele af hulmursisoleringen
Selvom indblæsningen af isoleringsmaterialet i hulmuren bedst overlades til professionelle, er der visse dele af processen, du selv kan håndtere for at minimere omkostningerne.
Er hulmuren allerede fyldt med gammelt isoleringsmateriale skal dette fjernes, inden ny isoleringsmateriale blæses ind. Det er et tidskrævende arbejde, og der er derfor betydelige penge at spare ved selv at udføre arbejdet.
Hvis hulmuren er fyldt med leca, tages dette ud, inden der indblæses ny isolering. Lecaen løber nemt ud, hvis der fjernes nogle mursten i bunden af hulmuren.
Du kan også selv stå for udfræsning og fugning af de dele af ydermurens fuger, som er porøse med risiko for at lede fugt ind i hulrummet.
Hvordan udfører jeg selv hulmursisolering?
Der er mange faldgruber ved selv at hulmursisolere, og det frarådes, at man selv udfører hele arbejdet.
Du kan dog godt selv udføre arbejdet, hvis du mener at have den rette erfaring og har overvejet alle ulemperne ved selv at udføre arbejdet. Vi anbefaler dog, jf. foregående afsnit, at man kun udføre dele af arbejdet, hvis man vil spare penge.
Processen for selv at udføre hulmursisolering ser ud som følger:
- Forberedelse: Du skal først sikre, at dit hus er egnet til hulmursisolering. Du skal også sørge for, at der ikke er skjulte ledninger eller rør i hulmuren, som kan beskadiges under processen. Dertil skal mur og sokkel undersøges for fugt. Eventuelle kilder til fugt skal udbedres.
- Fjernelse af eksisterende hulmursmateriale: Hvis hulmuren er fyldt med leca, tages dette ud, inden der indblæses ny isolering. Lecaen løber nemt ud, hvis der fjernes nogle mursten i bunden af hulmuren. Bunden af muren bør suges efter, så der ikke efterlades nogen klumper, og så du undgår skimmelvækst på indersiden af murværket.
- Boring af huller: Ved hjælp af en boremaskine skal du lave huller i fugerne på ydersiden af huset. Hullerne skal typisk være omkring 1 meter fra hinanden og fordelt jævnt over hele husets yderflade.
- Indblæsning af isoleringsmateriale: Ved hjælp af isoleringsblæsemaskinen blæses isoleringsmaterialet ind i hulmuren gennem de forberedte huller. Dette skal gøres meget omhyggeligt for at sikre, at isoleringen fordeler sig jævnt i hele hulrummet.
- Tjek og afslutning: Efter injektionen skal du tjekke, at isoleringen er fordelt jævnt i hele hulmuren. Derefter skal du fylde hullerne med en passende mørtel og sørge for, at yderfladen ser pæn ud.
Hvordan udføres hulmursisolering med flamingo?
Processen ved hulmursisolering med flamingo vil foregå som ved hulmursisolering med alle øvrige isoleringsmaterialer.
Flamingo består af ekspanderet polystyren (EPS), og med flamingo som isoleringsmateriale til hulmuren kan man vælge mellem to typer:
- De velkendte flamingokugler, som man også finder i indpakning.
- Ekspanderet polystyren (EPS) hvor kuglerne da kuglerne bliver smeltet og trykt sammen til hårde, faste plader og anvendes i hulmuren.
I forhold til gængse isoleringsmaterialer som sten- og glasuld, giver EPS’en i nogle tilfælde helt op til 20 pct. bedre isoleringsevne, ligesom materialet optager mindre fugt. Det er dog ikke velegnet i alle isoleringsopgaver, da det ikke er modstandsdygtigt mod brand.
Hvordan udføres hulmursisolering med granuleret Rockwool?
Granuleret Rockwool er et populært isoleringsmateriale til hulmuren. Som navnet antyder, er Rockwool batts granulerede, hvilket gør det muligt at blæse materialet ind i hulmuren.
Rockwool kan enten granuleres direkte på din grund ved hjælp af en granuleringsmaskine. Alternativt kan du få Rockwool, der allerede er granuleret og klar til at blive blæst ind i hulrummet med det samme.
Mange vælger også Isover Insulsafe, som er et glasuldsgranulat, til hulmursisolering.
Video: hulmursisolering med granuleret Rockwool.
Hvilke regler gælder der for hulmursisolering?
Ifølge bygningsreglementet skal hulmursisolering i en tom hulmur udføres, så længe det er økonomisk rentabelt og ikke indebærer en risiko for fugtskader. Konstruktioner, der har et hulrum egnet til isolering, såsom en tom hulmur, vil normalt kunne rentabelt isoleres.
Dog vil det typisk ikke være økonomisk rentabelt at isolere mere end det eksisterende tomme hulrum. Derfor behøver man ikke dokumentere, om det vil være økonomisk rentabelt at isolere op til det krævede maksimale U-værdi på 0,18 W/m2 K, hvis man overvejer at forstærke eller yderligere isolere konstruktionen.