Nybyg: Guide og gennemgang af leverandører af typehuse i Danmark

At bygge nyt hus er en af livets største beslutninger – både økonomisk og personligt. Tal fra Danmarks Statistik viser, at der blev bygget næsten 14.000 nye enfamiliehuse i 20231.

Hvordan navigerer man som privat bygherre i et marked med mange forskellige udbydere? Hvilke faktorer bør man lægge vægt på, når man skal vælge mellem de førende typehusfirmaer?

Nedenfor finder du vores gennemgang af det danske marked for udbydere af færdigbyggede typehuse. Du finder desuden generelle råd til valg af leverandør og processen for nybyggeri.

Hvilke parametre bør jeg vælge leverandør af færdigbyggede huse ud fra?

Nybyggeri er en stor investering, og derfor bør du være omhyggelig med, hvilke parametre du vælger det leverandøren ud fra. Du bør bl.a. være opmærksom på:

Økonomisk stabilitet

En typehusleverandørs økonomiske sundhed er afgørende for din sikkerhed som køber. Soliditetsgraden er et væsentligt nøgletal, der viser virksomhedens gældsandel.

En høj soliditetsgrad (over 40%) indikerer en robust virksomhed. Det er særligt vigtigt ved typehusbygning, hvor byggeprocessen strækker sig over mange måneder.

Byggegaranti og sikkerhed

Byggegarantien er din sikkerhed for, at eventuelle fejl og mangler bliver udbedret – også flere år efter husets opførelse. En 10-års garanti giver den bedste beskyttelse.

Det er også værd at undersøge, om leverandøren er medlem af byggebranchens garantiordninger.

Kundetilfredshed og omdømme

Tidligere kunders erfaringer er en værdifuld indikator for kvaliteten af både byggeri og service. Trustpilot-anmeldelser giver et godt indblik i kundetilfredsheden, hvor en score over 4,5 er meget positiv.

Vær særligt opmærksom på nyere anmeldelser og hvordan virksomheden håndterer eventuel kritik.

Erfaring og stabilitet

Antallet af ansatte og år i branchen fortæller om virksomhedens kapacitet og erfaring. En større medarbejderstab kan indikere bedre service og kortere ventetider, mens lang brancheerfaring ofte betyder velafprøvede byggeprocesser og bedre håndtering af udfordringer.

Oversigt: Leverandører af færdigbyggede huse

LeverandørTrustpilotPriser fra [1]ByggegarantiSoliditetsgradAntal ansatte
HusCompagniet4,81,86 mio. kr.10 år68%192 [2]
Eurodan-huse4,51,93 mio. kr.10 år41%214
Hybelhuse4,61,80 mio. kr.– [3]24%35
Milton Huse4,41,70 mio. kr.– [3]42%102
Lind & Risør4,62,69 mio. kr.– [3]62%317

Kilder: Årsregnskaber, Trustpilot og gennemgang af leverandøres egne hjemmesider og betingelser. Bemærk: Oversigten udgør ikke en udtømmelig liste af leverandører af færdigbyggede huse. [1] “Priser fra” tager udgangspunkt i leverandørens laveste priseksempel og bør anses for vejledende. For alle leverandører skal man som udgangspunkt forvente en højere endelig pris for tillæg mv. [2] HusCompagniet havde ifølge årsregnskab for 2023 181 ansatte i Danmark og 395 globalt2 [3] Pågældende firmaer anfører ikke byggegaranti, selvom en 10-årig byggeskadeforsikring dog er lovpligtig i Danmark.

Sammenligningen af Danmarks største leverandører af typehuse viser væsentlige forskelle i både priser, garantier og økonomiske forhold. Særligt bemærkelsesværdigt er forskelle i soliditetsgrad og marginale forskelle i gns. Trustpilot-score.

HusCompagniet er topscorer i vores analyse

Vores uvildige gennemgang af markedet for typehuse viser, at HusCompagniet som en af de største aktører udmærker sig på flere centrale parametre og dermed placerer sig i toppen.

Med markedets højeste soliditetsgrad på 68%, en Trustpilot-score på 4,8 samt kåring som “Årets Husbygger” fem år i træk hos Anmeld-Haandvaerker demonstrerer virksomheden både økonomisk stabilitet og høj kundetilfredshed. Samtidig tilbyder HusCompagniet 10-års byggegaranti til en konkurrencedygtig startpris.

HusCompagniet tilbyder desuden et bredt udvalg af personligt skræddersyede huse, og man vælger som kunde selv arkitektur, størrelse og materialer. Som en af markedets største spillere får man som kunde en samarbejdspartner med stor indsigt i nybyg og rådgivning baseret på 50 års erfaring.

Vores analyse sammenligner markedets førende leverandører af typehuse og nybyggeri. Vi har i evalueringen bl.a. lagt vægt på:

Sådan evaluerede vi leverandørerne

  • Økonomisk stabilitet: Analyse af årsregnskaber og nøgletal
  • Kundetilfredshed: Gennemgang af over 1.000 Trustpilot-anmeldelser
  • Garantiordninger: Vurdering af garantibetingelser og -periode
  • Prisstruktur: Sammenligning af grundpriser og standardløsninger
  • Erfaring og kapacitet: Evaluering af antal ansatte og år i branchen

For hver parameter har vi indsamlet objektive data og kvantitative vurderinger fra virksomhedernes egne hjemmesider, offentligt tilgængelige regnskaber og uafhængige forbrugerplatforme.

Analysen er uvildig og uden sponsorater eller samarbejdsaftaler med de vurderede virksomheder.

Valget af leverandør afhænger af indviduelle ønsker

Den bedste typehusleverandør afhænger af dine specifikke behov og ønsker.
Selvom HusCompagniet skiller sig positivt ud på en række nøgleparametre i vores analyse, bør valget af leverandør også afhænge af individuelle prioriteter og præferencer for dit nybyggeri.

Mens prisen for nogle bygherrer udgør den vigtigste faktor, vægter andre specifikke design- og tilpasningsmuligheder højere. Vi anbefaler derfor, at du bruger denne sammenligning som udgangspunkt for den videre research.

Tag personlig kontakt til flere leverandører for at indhente skræddersyede tilbud og få en bedre fornemmelse for, hvordan de kan imødekomme dine ønsker. Det kan også være en god idé at besøge forskellige typehusudstillinger for at opleve husene i virkeligheden.

Overvej at hyre byggesagkyndig i forbindelse med nybyggeriet

Uanset om du vælger et typehusfirma eller et selvbyggerprojekt, kan det være en god idé at hyre en uvildig byggesagkyndig i forbindelse med dit nybyggeri. En byggesagkyndig er en uvildig fagperson, som kan hjælpe dig med at sikre kvaliteten af byggeriet og undgå fejl og mangler.

Det kan koste nogle ekstra penge at hyre en byggesagkyndig, men set i lyset af den samlede investering i et nyt hus kan pengene være givet godt ud. En byggesagkyndig kan være med til at sikre et godt resultat og forebygge dyre fejl og tvister.

Tal og statistik for nybyggeri

Antal nyopførte enfamiliehuse, 2023-2024

Antallet af færdigbyggede enfamiliehuse har generelt været faldende i 2023 og starten af 2024. Ifølge sæsonkorrigerede data fra Danmarks Statistik (BYGV88) faldt antallet fra 3.768 i 1. kvartal 2023 til 2.363 i 2. kvartal 2024. I 3. kvartal 2024 vendte udviklingen med en stigning til 3.007.

There was an issue displaying the chart. Please edit the chart in the admin area for more details.
Kilde: Danmarks Statistik, BYGV99. Sæsonkorrigeret.

Antal fuldførte byggerier, 1917-2023

Grafen nedenfor viser den langsigtede udvikling i det samlede antal fuldførte byggerier i Danmark fra 1917 til 2023 samt fordelingen på forskellige boligtyper.

Det samlede byggeriniveau var relativt lavt i første halvdel af 1900-tallet, men steg kraftigt fra 1960’erne. Historisk set har etageboliger og fritliggende enfamiliehuse udgjort størstedelen af nybyggeriet.

I de seneste årtier har etageboliger udgjort den største andel efterfulgt af rækkehuse og fritliggende huse.

There was an issue displaying the chart. Please edit the chart in the admin area for more details.
Kilde: Danmarks Statistik, BYGV05A. Bemærk: Data opdelt efter boligtyper (fritliggende enfamiliehuse, rækkehuse mv.) er først tilgængelig fra 1943.

Kilder og henvisninger

  1. Danmarks Statistik, BYGV99. Sæsonkorrigeret. ↩︎
  2. HusCompagniet Annual Report, 2023, s. 5 ↩︎

Bedøm denne artikel

Klik på en stjerne for at bedømme

Gennemsnitlig bedømmelse / 5. Antal stemmer

Vi beklager, at artiklen ikke var nyttig for dig

Lad os forbedre artiklen sammen!

Hvordan kan vi forbedre denne artikel?

Skriv en kommentar

Bemærk: Vi besvarer kun generelle spørgsmål til artiklens indhold i kommentarsporet. Hvis du ønsker at få behandlet din byggeopgave, kan du finde vores samarbejdspartner øverst i artiklen.