Skift af vinduer i træhuse & murstenshuse: Priser og fremgangsmåde

background Layer 1 Vinduer

Skift af vinduer i træhuse og murstenshuse

Uanset om du bor i træhus eller murstenshus er der ofte mange penge at spare ved at udskifte de eksisterende vinduer med dårlig isolering. Mange boligejere vælger at udskifte de eksisterende enkeltlagsvinduer med f.eks. lavenergivinduer, simpelthen fordi det er en god investering som hurtigt har tjent sig selv hjem.

Prisen for montering af nye vinduer starter fra ca. 1.800 DKK per vindue for murstenshuse, mens det for træhuse er noget billigere, da monteringen er mindre omfattende. Læs mere om råd til opgaven og prøv vores prisberegner nedenfor.

Hvad koster montering af vinduer i træhuse og murstenshuse?

Når vinduerne er købt, er det kun første skridt i processen for at få skiftet sine vinduer. De eksisterende vinduer skal nemlig først afmonteres, og de nye vinduer skal sættes i. Nedenfor kan du prøve vores prisberegner for montering af nye vinduer.

Bemærk, at prisberegneren tager udgangspunkt i priser for klassiske murstenshuse. For træhuse som f.eks. sommerhuse vil prisen være en smule, da monteringsarbejdet er mindre omfattende.

Prisliste for montering af vinduer

Prisberegneren tager udgangspunkt i nedenstående prisliste, som er et gennemsnit af priser indhentet fra 32 forskellige tømrerfirmaer. Bemærk, at foruden selve monteringen af vinduet, vil tømren typisk fakturere en række tillæg såsom kørselstillæg, tillæg for montering af 3-lags glas, tillæg for montage i en vis højde, tillæg for bortskaffelse af gamle vinduer samt tillæg for indvendig afslutning på vinduet.

MontagePris alt inklusive
Vinduer (under 2,3 kvm)1.850 DKK
Vinduer (over 2,3 kvm)2.850 DKK
Enkeltdør2.100 DKK
Dobbeltdør2.650 DKK
Skydedør (under 4,5 kvm)5.000 DKK
Skydedør (over 4,5 kvm)8.000 DKK
TillægPris alt inklusive
Kørselstillæg495 DKK
Bortskaffelse af byggeaffald140-200 DKK per element
3-lags glas300 DKK per element
Indvendig afslutning på vindue (hvid fladliste eller acrylfuge)580 DKK per vindue
Indvendig afslutning på dør / dobbeltdør (hvid fladliste eller acrylfuge)660 DKK per dør
Montage høj stueplan (over 3 meter til overkant)500 DKK per element
Montage 1. sal af alm. villa600 DKK per element

Priseksempel for montering af vinduer

Prisen på montering af vinduer vil bl.a. afhænge af antallet af vinduer, hvor vinduerne ønskes placeret (ved 1. sals montering påregnes typisk et tillæg) samt om tilbuddet også skal inkludere bortskaffelse af eksisterende vinduer og/eller indvendig afslutning.

Priseksempel: montering af vinduer i murstenshus

  • Montering af otte vinduer som måler 1,2 m x 1,9 m i hhv. bredde og højde, som er af to-fag
  • Fire af disse vinduer monteres på 1. sal
  • Indvendig afslutning med hvid fladliste samt bortskaffelse af eksisterende vinduer
  • Samlet pris: 21.295 DKK inkl. moms, ekskl. materialer

Hvilke regler gælder der for montering af nye vinduer?

Regler for så vidt angår montering af nye vinduer finder man i Bygningsreglementet. Per 1. februar 2021 skal alle nye vinduer være a-mærkede, som i praksis betyder, at de fleste vinduer skal være af tre lag (kilde: Bolius.dk). Det generelle princip i revisionen af Bygningsreglementet for så vidt angår nye vinduer er, at et vindue må ikke slippe mere varme ud, end det lukker ind i fyringssæsonen.

Sådan udformer du en opgavebeskrivelse på vinduemontering

Når man forespørger et tilbud om montering af vinduer, gælder det – ligesom for alle andre byggeopgaver i øvrigt – om at være så præcis og detaljeret om, hvad opgaven omfatter. På den måde undgår man misforståelser med tømrerfirmaet på et senere tidspunkt og får et retvisende billede af, hvad prisen for monteringen vil være.

En fyldestgørende opgavebeskrivelse bør indeholde:

  • Adresse
  • Tidsfrist for udførelse
  • Antal vinduer som skal monteres samt størrelse i m2
  • Antal døre som skal monteres
  • Hvorvidt opgaven også omfatter indvendig afslutning af vinduer og døre
  • Hvorvidt opgaven også omfatter bortskaffelse af eksisterende vinduer og døre
  • Hvorvidt nogle af vinduerne skal monteres i etagehøjde
  • Om du allerede har indkøbt vinduer eller døre, eller om tømrerfirmaet også skal hjælpe med dette

Dertil vil det være brugbart for tømrerfirmaet, hvis du også vedhæfter fotos af de eksisterende vinduer.

Du kan benytte dig af nedenstående eksempel på en fyldestgørende opgavebeskrivelse:

Kære [Tømrerfirma]

Vi bor på [adresse] og ønsker at indhente tilbud på montering af nye vinduer. Ideelt set ser vi gerne, at arbejdet er fuldført inden den [tidsfrist], da materialer allerede er indkøbt.

Opgaven består af montering af otte vinduer som måler 1,2 m x 1,9 m i hhv. bredde og højde, som er af to-fag. Fire af disse vinduer skal monteres på 1. sal. Tilbuddet bør også omfatte indvendig afslutning med hvid fladliste samt bortskaffelse af eksisterende vinduer.

Vi ser frem til at høre fra jer om tidsplan og pris.

Bedste hilsner

Bedøm denne artikel

Klik på en stjerne for at bedømme

Gennemsnitlig bedømmelse / 5. Antal stemmer

Vi beklager, at artiklen ikke var nyttig for dig

Lad os forbedre artiklen sammen!

Hvordan kan vi forbedre denne artikel?

Skriv en kommentar

Bemærk: Vi besvarer kun generelle spørgsmål til artiklens indhold i kommentarsporet. Hvis du ønsker at få behandlet din byggeopgave, kan du finde vores samarbejdspartner øverst på siden.