Fundament til garage, skur, drivhus mv.: Se priser, råd og tilbud

Inden man etablerer sekundært byggeri (dvs. garage, skur, drivhus, carport mv.), skal man etablere et fundament. Et fundament bærer bygningens vægt og sørger for, at den står stabilt. Alt afhængigt af om man etablerer garage, skur, drivhus eller carport samt jordens bæreevne, vil fundamentet etableres i forskellig dybde og form.

Hvad koster fundament til garage, skur, drivhus mv.?

For garage, skur, drivhus, træhus, udestue og lignende skal man regne med en kvadratmeterpris på fundamentet på ca. 800 DKK inkl. moms.

For carport er kvadratmeterprisen noget lavere. Det skyldes, at man her kan nøjes med et punktfundament, som kan laves med en forstøbt stolpebærer eller ved at støbe direkte på stedet. Ved punktfundamenter skal der ikke graves en rende, hvorfor det altså er noget billigere. Her kan man regne med en kvadratmeterpris på ca. 400 DKK inkl. moms.

Priseksempel for fundament til garage

Som priseksempel kan man tage udgangspunkt i en garage med et grundareal på 35 m2. Her vil prisen for støbning af fundament mv. ligge på ca. 28.000 DKK alt inklusive. Kvadratmeterprisen for støbning af fundament til garage ligger på niveau med drivhus, skur, træhus, udestue, da processen vil være nogenlunde ens.

Ny garage pris

Priseksempel for fundament til carport

Som tidligere beskrevet vil prisen på et fundament til carporten være noget lavere, da man her kan nøjes med et punktfundament, som er mindre tidskrævende at etablere. En typisk carport med en bredde på 3,5 m, længde på 5,7 m og samlet areal på 20 m2 vil ligge på ca. 8.000 DKK alt inklusive.

Carport af stål

Fundament til sekundært byggeri

Når man etablerer sekundært byggeri, skal man etablere et fundament. Det skyldes, at væggene til bygningen skal stå på noget solidt, hvorfor der graves ud til opbygning af fundamentet.

For de fleste sekundære bygninger som ikke er opvarmede, vil et fundament med en dybde på 90 cm være tilstrækkeligt, så det kommer under frostsikring. Fundamentet må ikke bygges ovenpå muldjord eller lignende da det ikke vil være stabilt nok.

Typer af fundament

Når man skal etablere fundament til sekundært byggeri, kan man grundlæggende vælge mellem tre typer af fundament: flisefundament, stolpefødder og betonfundament.

Flisefundament

Flisefundament er muligt til garage, skur, drivhus, træhus, udestue og lignende, hvis grunden er forholdsvis jævn og ikke er alt for fugtig. Derudover kan man benytte flisefundament, hvis man ikke bygger tæt på kysten eller i et vindvest område – her bør man i stedet benytte betonfundament. Flisefundament er en nemmere og billigere løsning, men det kræver altså visse betingelser, som beskrevet ovenfor.

Under flisefundamentet bør man fjerne græs og lægge stabilgrus. Herefter placerer man flisefundament. Imellem fliser og sokkeltømret lægger man sokkelpap.

Stolpefødder

Stolpefødder – også kendt som punktfundament – bruges typisk ved etablering af carport. Stolpefødderne nedgraves i ca. 50 cm dybde.

Betonfundament

Et betonfundament støbes på grunden og er noget dyrere end flisefundament og punktfundament. Til gengæld vil et betonfundament have en længere levetid, ligesom det giver mulighed for en helt jævn overflade.

Videoen fra Sølund Huse beskriver de forskellige typer fundament til sekundære byggerier.

Afsætning af fundament

Når du skal støbe fundament af beton, skal du først afsætte området, hvor fundamentet skal støbes. En afsætning er vigtig, da det sikrer Her bruger man pæle og snore. Processen er som følger:

  • Hjørner af fundamentet markeres med en stolpe som bankes i jorden og for at vise nøjagtigt hvor hjørnet af fundamentet er, bankes der et søm i toppen af stolpen.
  • Det er vigtigt, at hjørnerne stør helt vandrette. Det kan du kontrollere med pythagoras læresætning: A2+B2=C2. Hvis der fra et hjørne måles 4 meter i de ene retning og 5 meter i den anden, vil der skulle være 6,4 meter mellem de to punkter ((42+52)0,5=6,4).
  • Der skal nu opsættes galger i en afstand fra hjørnestolperne så de ikke står i veje for udgravningen.

Udgravning til fundamentet

Efter afsætning til fundamentet er udført, påbegyndes udgravningen. Generelt vil en garage som ikke er opvarmet have et fundament med en bredde på mellem 15 og 25 cm. Der graves til frostsikker dybde hvilket vil sige mindst 90 cm under terræn, men samtidig skal der også være fast bund da et fundament på muldjord, mosejord eller lignende vil synke.

Er jorden fast nok til at der er fine lodrette sider i renden kan der støbes direkte heri. Er det meget løst jord og sand som hele tiden skrider ned vil der skulle opsættes en forskalling.

Fundament til garage, skur, drivhus mv.

Et fundament til garage, skur, drivhus mv. kræver, at man graver en rende i jorden med en bredde på ca. 15-25 cm bredde. Hvis du skal have fast underlag, skal renden være mindst og mindst 90 cm under terræn. Renden fyldes op med beton.

Du kan vælge enten at bestille beton som færdigbeton, eller du kan vælge selv at blande cement og støbemix. Vælger du selv at blande, bør forholdet mellem cement og støbemix være 1:7. Det vil sige én del cement og syv dele støbemix.

Når der er fyldt op med beton, stilles fundamentblokke i den bløde beton og med små bevægelser stilles blokken fast på plads. Det er ikke så vigtigt at toppen af fundamentblokkene kommer op i endelig højde da dette kan og bør tilpasses efterfølgende.

Fundament til carport

Hvis du skal etablere fundament, kan du som regel nøjes med punktfundament – også kendt som stolpefødder. Dette kan enten laves med en forstøbt stolpebærer eller ved at støbe selv direkte på stedet. Ved punktfundamenter skal der ikke graves en rende.

Til punktfundamentet udgraves smalle huller med jordbord. Når stolpebæreren er sat i hullet, fyldes det med jord lidt af gangen og stampes løbende tæt omkring stolpebæreren.

Sådan sparer du på etablering af fundamentet

En nem måde at spare penge på etableringen af fundamentet er ved at indhente arbejdstimer hos håndværkeren snarere end totalentreprise. Forskellen er, at du selv kommer til at stå for indkøb af materiale såsom cement og støbemix. Til gengæld er der mange penge at spare, da håndværkeren typisk tager sig godt betalt for selv at stå for indkøb af materialer.

Punktfundament eller randfundament?

Om du skal benytte punktfundament eller randfundament afhænger af typen af bygning. Hvis du skal bygge carport, kan du nøjes med punktfundament, mens randfundament er velegnet til fx garage, skur eller lignende.

Love og regler for sekundært byggeri

Overordnet set gælder der tre væsentlige love og regler af relevans for opførelsen af sekundært byggeri: byggetilladelse, bebyggelsesprocenten, lokalplaner og servitutter.

Byggetilladelse

Som udgangspunkt skal der søges byggetilladelse hos kommunen i forbindelse med opførelsen af ny sekundær bygning, hvis:

  • Bygningen overstiger 50 m2 i grundareal
  • Bygningen integrereres i den eksisterende bolig (dvs. hvis garagen er tilbygget resten af boligen)

/su_list]

Reglerne for hvornår der skal søges byggetilladelse kan dog variere fra kommune til kommune. Derfor er det altid en god idé at kontakte din kommunes tekniske forvaltning for at høre, om det vil kræve byggetilladelse i dit tilfælde.

Byggeprocent

Bebyggelsesprocenten er den procentdel af grundens areal, som det samlede areal af bebyggelsen på grunden må udgøre. Bebyggelsesprocenten angiver, hvor meget areal du må bygge i forhold til grundens størrelse. Hvis det samlede areal af den sekundære bygning er mere end 50 m2 (for rækkehuse 20 m2) skal arealet regnes med i beregning af bebyggelsesprocenten.

Lokalplaner

Der kan være udstukket en lokalplan fra din kommune i bestemte områder, som indeholder bestemmelser om etablering af sekundært byggeri. På Plandata.dk fra Erhvervsstyrelsen kan du se alle lokalplaner på et kort. Sådan bruger du Plandata.dk:

  1. Vælg din kommune i øverste højre hjørne under “Kortudsnit” eller adresse på “Søg_adresse”.
  2. Tryk på et af markeringerne på kortet (hvilket vil sige, at din ejendom er underlagt en lokalplan)
  3. I venstre boks kan du se alle lokalplanerne, som åbnes i .pdf, når du klikker.
  4. I pdf-dokumentet vil der stå krav til tilbygninger som f.eks. garager.

Servitutter

Der kan være tinglyste servitutter der regulerer, hvad, hvor og hvordan du må bygge på den enkelte grund. Du kan finde servitutter på Danmarks domstoles Tinglysning.dk ved at logge ind med NemID.

Du kan læse mere om love og regler for sekundær bygning i Bolius’ artikel her.

Skriv en kommentar