Indretningen skal afspejle, hvem der skal bo i boligen. Er du låst fast i indretningen, kan du med fordel hyre en indretningsarkitekt, som kan give indretningen nyt liv. Vil du have en moderigtig stue, et funktionelt køkken eller et soveværelse i hotelstil? Med en indretningsarkitekt er der mange muligheder.
Læs mere om priserne på en indretningsarkitekt og få et gratis og fast tilbud allerede i dag.
Ønsker du tre gratis og uforpligtende tilbud på en indretningsarkitekt, anbefaler vi, at du udfylder formularen til vores samarbejdspartner 3byggetilbud.dk.
Du får 3 forskellige tilbud fra 3 forskellige indretningsarkitekter. Gratis, uforpligtende og med hurtigt svar.
3byggetilbud har siden år 2000 formidlet over 400.000 byggeopgaver og er således en af de største formidlere af byggetilbud i Danmark. Du kan vælge, om du blot vil bruge tilbuddene som informative prisestimater og afvise alle tilbuddene, eller om du vil takke ja til et af tilbuddene.
- Hurtigt svar og fast tilbud i hele Danmark
- Gratis og 100% uforpligtende
Hvad koster en indretningsarkitekt?
Prisen for at hyre en indretningsarkitekt afhænger naturligvis af opgavens størrelse og omfang. Der er forskel på, om indretningsarkitekten skal lave en komplet plan og indretning fra kælder til loft, eller om det bare er et enkelt rum, der er brug for hjælp til. Dertil vil det også afhænge af, om der afregnes med timepris eller en fast pris.
Afregnes der i timen vil en indretningsarkitekt typisk koste mellem 700-1.200 inkl. moms. Forskellen i timeprisen vil bl.a. afhænge af, hvor i landet du befinder dig, hvor meget erfaring indretningsarkitekten har og hvor velrenommeret indretningsarkitekten er.
Vil du have et præcist prisestimat på en indretningsarkitekt, anbefaler vi, at du udfylder formularen hos vores samarbejdspartner 3byggetilbud.dk, hvorefter du får 3 tilbud fra indretningsarkitekter.
Afregnes der med en fast tilbud vil prisen i sagens natur afhænge af, hvad du og indretningsarkitekten har aftalt. Nedenfor finder du priseksempler på faste tilbud:
Priseksempel: Handlingsplan for mindre indretningsrådgivning
Følgende priseksempel er en faktura for en handlingsplan af en indretningsarkitekt. Indretningsarkitekten kommer på besøg og giver konkret rådgivning til et eller flere rum, der ikke fungerer optimalt. Løsningerne på indretningen kan være mange, men den kompetente indretningsarkitekt tager altid udgangspunkt i dine ønsker og boligens stil.
Det er ingen kunst, blot af tage afsæt fra noget nyt, men udfordringen er at bevare den røde tråd i resten af boligen og få en sammenhæng. Nogen gange vil der flyttes rundt på møbler med det samme, andre gange vil du selv skabe forandringerne.
- Handlingsplan med to timers rådgivning fra en indretningsarkitekt
- Rådgivning til 1-3 rum af boligen
- Samlet pris: 1.900 kr. inkl. kørsel og moms
Priseksempel: Designmanual til omfattende indretningsrådgivning
Følgende priseksempel er en faktura for en designmanual af en indretningsarkitekt. Designmanualen omfatter hele boligen og kan være fordelagtig, hvis du står overfor en ombygning, tilbygning eller totalrenovering.
Du kan få hjælp til møblering, farvevalg, belysning, kunst på vægge mv. Indretningsarkitekten kommer på besøg og foretager en komplet gennemgang af boligens indretning i samarbejde med dig.
- Designmanualen omfatter tre timers rådgivning og gennemgang af boligen samt fremsendelse af designmanualen efterfølgende
- Rådgivning til hele boligens indretning
- Samlet pris: 5.600 kr. inkl. kørsel og moms
Hvordan vælger jeg den rigtige indretningsarkitekt?
Når du skal have fundet en indretningsarkitekt er det vigtigt, at du er ekstra omhyggelig i udvælgelsesprocessen. Det er nemlig vigtigt, at du vælger en indretningsarkitekt, som komplementere din boligstil. På den måde undgår du indretningsforslag og rådgivning, som ikke passer til din smag og stil.
Læs om de 5 trin til at vælge en indretningsarkitekt nedenfor:
1. Udarbejd en projektbeskrivelse til indretningsarkitekten
Inden du indhenter tilbud fra en indretningsarkitekt, er det vigtigt at udspecificere, hvad du konkret har brug for hjælp til med indretningen. Det kan være alt fra farvevalg, organisering af møblement eller hjælp til belysningen i boligen. Du bør også gerne udspecificere, hvilke rum du har brug for hjælp til, eller om det er hele boligen.
Samlet bør du i projektbeskrivelsen gerne udspecificere:
- Adressen på boligen
- Om der er brug for indretningsrådgivning i forbindelse med nylig indflytning, om- og tilbygning, salg af bolig eller lignende
- Specifikke spørgsmål til f.eks. belysning, farvevalg, organisering af møblement mv.
- Om der er specifikke ønsker til, hvad den nye indretning skal kunne, og hvad jeres behov er
- Hvilke rum af boligen I har brug for hjælp til, eller om det er hele boligen, der er brug for hjælp til
- Vedlagte fotos af boligen og særligt fotos af de rum, som du ønsker hjælp til
Se et eksempel på en projektbeskrivelse nedenfor:
Kære [Indretningsarkitekt]
Vi er lige flyttet ind på [adresse] og har brug for professionel hjælp til indretningen. Vi kommer fra en noget mindre bolig, og har derfor brug for hjælp til at indrette den nye bolig, som har mere plads. Vi har særligt brug for hjælp til indretning af stuen og køkken-alrum. Vi hører også meget gerne forslag til belysning, farvevalg mv.
Indretningen skal selvfølgelig komplementere resten af boligen, men vi vil gerne have, at stuen og køkken-alrum giver en mere afslappet stil.
Jeg har vedlagt fotos af hele husets indretning samt mere detaljerede fotos af køkken-alrum og stue.
Bedste hilsner
2. Indhent tilbud
Når du indhenter tilbud, anbefaler vi, at du benytter servicen fra vores samarbejdspartner 3byggetilbud.dk her. Når du har udfyldt formularen, modtager du tre tilbud fra tre forskellige bygherrerådgivere, som specialiserer sig i indretning.
Servicen er gratis og uforpligtende, og du behøver ikke at takke ja til et eneste af tilbuddene.
3. Tag en uforpligtende snak om dine behov, og efterspørg gerne indretningsarkitektens tidligere arbejde
Det er altid en god idé at møde indretningsarkitekten til et indledende møde. Ved mødet kan indretningsarkitekten forstå jeres ønsker og behov, vurdere de arkitektoniske og indretningsmæssige muligheder i din bolig og selv komme med forslag. På den måde får I mulighed for at se hinanden an og se, om der er et match mellem dine ønsker og arkitektens smag og stil.
Arkitekter kan sagtens se ud over egen stil, men det er altid en god idé at vælge en arkitekt, som har samme smag som jer. Se derfor gerne arkitektens portefølje igennem og se, om jeres smag matcher.
Hvad kan en indretningsarkitekt hjælpe med?
Uanset om du skal have renoveret boligen, bygget om, få foretaget en ombygning eller renovere køkkenet, kan en indretningsarkitekt hjælpe med indretningen uden at gå på kompromis med den stilmæssige røde tråd i resten af boligen. En indretningsarkitekt kan bl.a. være værdifuld ved:
Full-service indretning eller blot rådgivning?
En indretningsarkitekt kan både hjælpe med kun at rådgive om den eksisterende indretning, men der er også mulighed for, at vedkommende står for den komplette møblering og indretning. Sidstnævnte kan være fordelagtigt, hvis du lige er flyttet ind i en ny bolig og ikke selv har tid til selv at stå for indretningen.
Renovering af køkken
Står du foran en snarlig renovering af køkkenet, kan en indretningsarkitekt hjælpe med at visualisere mulighederne. Køkkenet er et af de rum, hvor man tilbringer mest tid som familie, og derfor er det vigtigt, at der er tænkt over detaljerne. Du kan hyre en indretningsarkitekt selvstændigt ved renovering af køkkenet, mens mange køkkenleverandører også tilbyder tilknyttede indretningsarkitekter.
Belysning
Indretningsarkitekt Marina R. Lykkesteen udtaler, at op til 98 pct. af de boliger hun kommer ud i har udfordringer med belysningen. Det skyldes bl.a., at det kan være svært at tage højde for alle de hensyn belysningen skal kunne og hvilken lampe der er velegnet. Man behøver ikke nødvendigvis købe ny belysning, det kan også være et spørgsmål om at flytte på den eksisterende belysning.
Farver
Det kan være svært at vurdere farvevalg i boligen, og nogle gange skal der en indretningsarkitekt til for at tage en modig beslutning om en anden farve end hvid. Indretningsarkitekten kan vejlede i, hvilke farver der komplementerer resten af boligen, hvilke farver der er mulige til at skabe lidt kontrast i rummet mv.
I nedenstående interview af Lokal TV Fyn forklarer indretningsarkitekt Anja Lange fra Dekoform, hvad en indretningsarkitekt kan hjælpe både virksomheder og private boligejere med:
Hvad er fordelene ved at hyre en indretningsarkitekt?
Der er flere grunde til at hyre en indretningsarkitekt, og nogle af fordelene er måske ikke ligeså åbenlyse som andre.
Uenigheder om indretning
En mere overset fordel ved en indretningsarkitekt er, at han eller hun kan lindre uenigheder i parforholdet. Indretningarkitekt Trine Boelskifte udtaler, at der er der uenigheder i parforholdet om indretningen 9 ud af 10 gange, hun kontaktes. Ved at få en indretningsarkitekt med på sidelinjen kan man se nye muligheder i indretningen.
Ved indflytninger i ny bolig
Når du flytter i en ny bolig vil det som regel betyde mere eller mindre plads. Begge forhold medfører, at man skal finde kreative måder til enten at få plads til det hele, eller at få brugt den eksisterende møblering, og her kan en indretningsarkitekt hjælpe. Du kan også aftale med indretningsarkitekten, at vedkommende står for den komplette møblering og indretning.
Ved boligsalg
Skal du klaregøre boligen til salg, kan det være en god idé at hyre en indretningsarkitekt til formålet. Vedkommende kan hjælpe med at gøre boligen mere appellerende frem mod salget.