Bedste vinduer i test: Se de bedste mærker og modeller i 2025

Der findes en række kvalitets- og garantiordninger for vinduer på det danske marked, som man bør orientere sig mod, hvis man vil have forudsætningerne for at vælge de bedste vinduer.

Nedenfor finder du en oversigt med test af de bedste vinduesproducenter baseret på en række parametre, ligesom du finder råd til, hvilke parametre du bør kigge efter for at finde de bedste vinduesmodeller.

Få gratis rådgivning til nye vinduer

De bedste vinduer afhænger af forholdene, og hvor de skal monteres. Derfor er det en god idé at få rådgivning til de nye vinduer. Derfor anbefaler vi, at du indhenter 3 uforpligtende tilbud hos vores samarbejdspartner 3byggetilbud.dk.

Du modtager 3 tilbud og kan desuden få gratis rådgivning til valg af vinduer. 3byggetilbud har siden år 2000 formidlet over 400.000 byggeopgaver og er således en af de største formidlere af byggetilbud i Danmark. Du kan vælge, om du blot vil bruge tilbuddene som informative estimater og afvise alle tilbuddene, eller om du vil takke ja til et af tilbuddene.

  • Tilbud i hele landet
  • 100% uforpligtende og med gratis rådgivning til de næste vinduer
  • Hurtigt svar

Oversigt: Test af de bedste vinduesproducenter

Nedenfor finder du en oversigt over de største vinduesproducenter i Danmark. Vi har indsamlet information om vinduesproducenterne og dertil rangordnet dem, så du har forudsætningerne for at finde den bedste vinduesproducent.

Længere nede i artiklen kan du finde informationer om, hvilke parametre du bør kigge efter, både hvad angår vinduesproducenten og den enkelte vinduesmodel.

Bemærk, at antallet af år for garantien noteret i tabellen er forbundet med en vis usikkerhed. Både fordi garantiordninger kan ændre sig, og fordi garantiordninger hos visse producenter afhænger af vinduesmodellen. Du bør derfor altid selv undersøge garantiordningen for den pågældende vinduesmodel, før du eventuelt køber den.

ProducentAntal anmeldelserTrustscore*GarantiMedlem af DVV?Medlem af Vinduesindustrien?
SparVinduer36934.710 årNejJa
KPK2744.610 årJaJa
Outline2374.610 år (i træ, træ/alu, træ/alu 3-lags og træ/alu Daylight)JaJa
Klarvinduer19444.410 år (1 år for termoruder og fyldninger)NejNej
Outrup1694.210 årJaJa
Wega19410 årJaJa
Glaseksperten94-NejNej
Hvidbjergvinduet403.910 år for træ/alu, 5 år for træJaJa
STM343.610 år (TINIUM vinduer og yderdøre)JaJa
Velfac3623.45 år (10 år for VELFAC Ribo Alu og VELFAC Classic)NejNej
Kastrup603.210 år (5 år for fyldninger og pladedøre)JaJa
Idealcombi5635 årJaJa
Unik Funkis82.95 årJaJa
Ejnar Christiansen82.8-JaJa
Velux872.610 år for ovenlysvinduerNejNej
Primo752.410 årJaJa
Rationel2352.210 år for træ/alu, 5 år for træNejNej

*: Trustpilots TrustScore er ikke blot et almindeligt gennemsnit af anmeldelser, men inkluderer også faktorer såsom en virksomheds samlede antal anmeldelser, anmeldelsernes autencitet samt om en virksomhed aktivt inviterer deres kunder til at anmelde dem eller ej.

Hvilke parametre bør jeg vælge vinduesmodeller efter?

  • Energimærke: angives i en skala fra A-F som du kender det fra en lyspære, hvor A angiver vinduesmodeller med den højeste energieffektivitet.
  • Garantiordning: bør minimum dække 5 år. Visse forhandlere tilbyder også 10 års garanti. Ideelt set bør forhandleren være tilknyttet en ekstern garantiordning såsom DVV, så du stadig er omfattet af garantien, selvom forhandleren går konkurs.
  • Holdbarhed: for at opnå længst levetid og holdbarhed af vinduet, bør du undersøge trækvalitet, den malede overflade og at vinduet har aluminium på ydersiden (mere om det i følgende afsnit). Dertil bør vinduet gerne være verificeret af en kvalitetsordning såsom DVV, som løbende foretager uvildig fabrikskontrol af vinduerne og som har en række kvalitetskrav til vinduerne (du kan læse mere om DVV i følgende afsnit).
  • Lydisolering: bor du tæt på en trafikeret vej, bør du overveje vinduer, som er bedre til at lydisolere. Læs mere om det i følgende afsnit.

Vinduets energievne

Vinduer kan være energieffektive på to måder: dels ved vinduets evne til at holde varmen (dvs. bevare varmen, som er opvarmet i huset); dels ved at optage varme (dvs. vinduets evne til at optage varmetilskuddet fra solen, som er med til at varme boligen op).

Flere aspekter indgår imidlertid i regnestykket om vinduets energitilskud, og man bør derfor orientere sig i:

  • Vinduets U-værdi: varmetabet gennem vinduet anføres som en U-værdi. Jo lavere U-værdi, jo lavere varmetab.
  • Vinduets Eref-værdi: et udtryk for vinduets energibalance i fyringssæsonen. En positiv Eref værdi betyder, at der bliver lukket mere varme ind end ud, dvs. at vinduet giver et decideret energitilskud til boligens opvarmning.
  • Vinduets G-værdi: angiver vinduets evne til at optage solvarme. En G-værdi på f.eks. 0,55 betyder, at 55 pct. af solvarmen optages af vinduet.

For de fleste forbrugere vil det dog give bedst mening at orientere sig i vinduets energimærkning. Denne angives på en skala fra A-F, hvoraf A angiver den mest energieffektive energiklasse, mens F er den ringeste. På den måde minder energimærkningen om energimærker fra andre produkter som køleskabe, opvaskemaskiner, biler, lyspærer m.m.

Test af vinduer

Trækvalitet

Hvis du ønsker trævinduer eller træ-alu vinduer, bør du være opmærksom på træets kvalitet – og efterspørge rammer af kernetræ, som er fingerskarret. Vinduesrammen er typisk den del af vinduet, som først giver op efter mange årtiers tro tjeneste, så derfor er det en god idé at vælge træ af høj kvalitet for at forøge vinduets samlede levetid.

Den bedste kvalitet på et træ sidder i midten, så vinduer og døre bør være fremstillet af kernetræ, hvis de skal holde i mange år. Kernetræ er en hårdere og mere stabil trækvalitet, der kun optager meget lidt fugt. Nogle producenter fremstiller vinduer i helt op til 100 pct. kernetræ. 

Kernetræ er optimalt i det omskiftelige og våde danske vejr, fordi det kan optage op til 20 pct. fugt. Man bør desuden vælge vinduerammer med såkaldt fingerskarret træ. Her er alle knaster skåret fra, og træet samles med fingersamlinger.

Skjulte søm

Der er fordele ved at vælge vinduer med skjulte søm. Her skjules sømrækken med en særlig gummiliste. Det giver et mere stilrent udseende, og du undgår desuden mørke afsmitninger på vinduerammen under hvert søm med tiden.

Den malede overflade

Vinduerammer eller rammer til yderdøre bør være malet fra fabrikken. Den malede overflade bør minimum bestå af tre og helst 4 fungicid-holdige lag. Først en tynd grundingsolie. Herefter en træbeskyttende grundingsmaling, og til sidst 1-2 lag træbeskyttelse. Malede overflader af høj kvalitet sikrer mindre vedligehold og længere levetid af vinduet, idet træet derved ikke udsættes for fugt.

Aluminium på ydersiden

Du bør vælge aluminium på ydersiden. Når kvalitetsproducenter laver vinduer med aluminium på ydersiden, er det kun et meget trænet øje der kan se forskel på alu og et gammeldags træ vindue.

Bedste lydisolerende vinduer – Sådan vælger du

Vinduer er aldrig helt lydisolerende, men de kan være støjreducerende, så støjen fra f.eks. trafik i boligen, sammen med øvrige tiltag, nedbringes. Hver fjerde bolig i Danmark er belastet af trafikstøj. Støj kan være skadelig for helbredet, og derfor er der gode grunde til at mindske støjtrafikken.

Der findes ikke en decideret mærkningsordning for vinduers støjreducerende evne, men følgende faktorer øger vinduers lydisolerende evne:

  • Tykkelse: Et tykkere glas er tungere og kan derfor ikke så let sættes i svingninger af lydbølger.
  • Variation i tykkelser: Støjdæmpningen bliver bedre med 2 forskellige tykkelser glas. Er de 2 glas i en termorude lige tykke, kan de komme til at svinge i takt, og så dæmpes lyden ikke.
  • Laminering: En rude med lamineret glas, dvs. 2 lag glas med folie imellem, har en større lyddæmpende effekt end samme tykkelse glas uden folie. Og med en særlig lyddæmpende folie fås et endnu bedre resultat.
  • Termoruder: termoruder lydisolerer bedre, fordi de er monteret fast i rammen og ikke kan åbne. Vinduer, der kan åbnes, lydisolerer ringere, da lyden lettere trænger igennem, hvor der er mindst muligt modstand.

Ønsker du rådgivning til at øge lydisoleringen af vinduerne, anbefaler vi, at du benytter formularen til vores samarbejdspartner 3byggetilbud.dk øverst på siden.

Test af bedste vinduer

Bedste vinduer i træ/alu – Sådan vælger du

Vinduer i træ/alu er en af de vinduestyper med den længste holdbarhed på helt op til 40 år, ligesom vinduer med træ/alu stort set er vedligeholdelsesfrie. Vinduer i træ/alu er derfor ofte den mest økonomiske og hensigtsmæssige vinduestype. Til gengæld er de noget dyrere end f.eks. vinduer af plast, ligesom de ikke kan males på ydersiden, hvorfor man ikke kan skifte vinduets farve.

For vinduer i træ/alu bør du vælge ud fra de gængse parametre, navnlig:

  • Energimærke
  • Garantiordning
  • Holdbarhed
  • Lydisolering

Bedste PVC/plast vinduer – Sådan vælger du

Plastvinduer er vinduer, hvor rammen og karmen er lavet af pvc-profiler. Pvc isolerer ikke helt så godt som træ, så for at undgå at vinduesramme og -karm bliver en kuldebro, laves pvc-profilerne hule og inddeles i flere kamre.

Vinduesrammer af plast er stort set vedligeholdelsesfrie og typisk den billigste løsning af de to øvrige. Til gengæld er skader på plastvinduer er svære at reparere. På et trævindue kan man udskifte en lille del af rammen, hvis træet er nedbrudt, det kan man ikke på et plastvindue.

For vinduer i plast / PVC bør du vælge ud fra de gængse parametre, navnlig:

  • Energimærke
  • Garantiordning
  • Holdbarhed
  • Lydisolering

Kvalitets- og garantiordninger til vinduer

Der findes en lang række kvalitets- og garantiordninger for vinduesproducenter og vinduesmodeller i Danmark:

  • Dansk Vindues Verifikation
  • Vinduesindustrien
  • Energimærkningsordningen Energivinduer
  • Indeklimamærket

Dansk Vindues Verifikation (DVV)

Dansk Vindues Verifikation (DVV) er en kvalitets- og garantiordning for private forbrugere etableret og administreret af Vinduesindustrien. DVV består af både et kvalitetskomponent og et garantikomponent.

Garantien dækker en 5-årig totalgaranti på hele vinduet eller yderdøren, hvis der opstår problemer med vinduerne, herunder hvis:

  • Der mod forventning er fejl og mangler på elementerne
  • Ruderne er punkterede
  • Virksomheden ikke kan (f.eks. pga. konkurs) eller vil leve op til garantiordningen
  • Et godkendt ankenævn (f.eks. Byggeriets) giver forbrugeren medhold i en klage og
    virksomheden ikke kan eller vil leve op til afgørelsen

Garantiordningen har en dækningssum pr. sag på 200.000,- kr. og et maksimum på DKK 10.000,- pr. element samt 1 million pr. virksomhed.

Producenter af DVV mærkede vinduer og yderdøre er underlagt en uvildig fabrikskontrol 1-2 gange om året. Her overvåger et uvildigt, eksternt kontrolorgan om virksomhedens kvalitetsstyring og færdige elementer opfylder de krav til fx konstruktion, ydeevne, materialer og overflader, som er specificeret i regelsættet De Tekniske Bestemmelser for DVV.

Mærket siger ikke noget om energidata (herunder isoleringsevne af vinduet), dagslys og støjdata mv. Ønsker du derfor en sikkerhed for dette, bør du læse specifikationer af vinduet eller kigge mod øvrige kvalitetsordninger.

Vinduesindustrien

VinduesIndustrien er en dansk brancheforening for vinduesproducenter med produktion i Danmark og udlandet. Foreningens 46 medlemsvirksomheder tegner sig for mere end 90 procent af omsætningen af vinduer i Danmark.

Foreningen har sit eget kvalitets- og garantimærke, DVV (Dansk Vindues Verifikation). DVV-mærket dokumenterer, at virksomhedens produkter opfylder en lang række kvalitetskrav til materialer og konstruktioner. Alle virksomheder i ordningen bliver certificeret og kontrolleret af et uvildigt certificeringsorgan.

Energimærkningsordningen Energivinduer

Energistyrelsen og VinduesIndustrien har i samarbejde indført en energimærkningsordning for vinduer.

Ordningen gør det nemt at finde det mest energirigtige vindue. Energimærkerne viser på en skala fra A til F energidata for vinduet, hvoraf A er den bedste energiklasse og F den ringeste. Du kender skalaen fra andre produkter som køleskabe, opvaskemaskiner, biler, lyspærer m.m. Inddelingen efter skalaen A-F er foretaget på basis af vinduets Eref-værdi. Inddelingen i energiklasser er fastsat af Energistyrelsen.

Du kan se listen med virksomheder, som forhandler vinduer med energicertifikater her, ligesom du i bjælken til højre på siden kan se de specifikke produkter certificeret med energimærkningsordningen.

Fra 2010 stillede det danske bygningsreglement BR10 krav om, at alle nye vinduer skal opfylde kravet svarende til Energiklasse C. Fra 2015 og igen i BR18 blev kravet svarende til Energiklasse B. Ved valg af vinduer i Energiklasse A er vinduet at betragte som energineutralt i henhold til de fastsatte beregningsregler. Det lukker altså lige så meget varme ind, som det lukker ud.

Indeklimamærket

Et indeklimamærket vindue giver dokumentation for, at produktet er afprøvet for afgivelse af kemikalier til indeluften (afgasning).

Indeklimamærkningen kan give forbrugerne et redskab til at vælge mere indeklimavenlige produkter. Der stilles i mærket krav til en øvre grænse for afgasning af en række kemiske forbindelser samt test og krav til lugtindtryk fra produktet.

Bedste billige vinduer – bedste vinduer til prisen?

Det kan ofte betale sig at investere i vinduer af god kvalitet. Vinduets lydisolerende evne, udseende, energievne og holdbarhed er alle parametre, som man bør have for øje. Derfor bør man være varsom med at anskaffe billige vinduer, da pris indenfor dette marked ofte følger kvalitet.

Bedøm denne artikel

Klik på en stjerne for at bedømme

Gennemsnitlig bedømmelse / 5. Antal stemmer

Vi beklager, at artiklen ikke var nyttig for dig

Lad os forbedre artiklen sammen!

Hvordan kan vi forbedre denne artikel?

2 kommentarer til “Bedste vinduer i test: Se de bedste mærker og modeller i 2025”

  1. Hej,
    jeg er nysgerrig på indeklimamærket, og afgasning.
    Vi har huset fyldt af smukke Outrup vinduer og døre, som desværre gasser helt vildt både på kortbane og på langbane. Det vil sige både på tiende år, og nye på første og andet år.
    Det er øjensynligt 3M fugninger.
    De få rationel dør vi her har ingen lugt.
    Det er helt tydeligt, at de afgasser heftigt med varme, i sådan en grad at man ikke kan være inde i nogle af rummene med mindre man gemme lufter.
    Ordrup vinduer har været her og indrømmer at de godt kan lugte det vi taler om, men også at de har brugt produkt fra 3M som der skulle være garanti for. Jeg har nu skrevet til 3M og håber de vender tilbage. Men jeg er nysgerrig på din viden på området i forhold til hvordan man skal gå til sådan en sag, når man allerede har døre og vinduer indsat i huset.
    Mh
    Marlene Dyrløv Madsen

    Svar
    • Hej Marlene

      Som jeg forstår dit spørgsmål, lyder det til, at der her er tale om en garantisag. I det omfang der er uenighed mellem dig og virksomheden om, hvad garantien på produktet omfatter, anbefaler jeg, at du tager kontakt til Vinduesindustrien (herunder DVV), idet Outrup er medlem af både brancheorganisationen og garantiordningen. De bør kunne afklare, om Outrup lever op til garantiordningen i pågældende tilfælde.

      Bh Redaktionen

      Svar

Skriv en kommentar

Bemærk: Vi besvarer kun generelle spørgsmål til artiklens indhold i kommentarsporet. Hvis du ønsker at få behandlet din byggeopgave, kan du finde vores samarbejdspartner øverst i artiklen.