Kan man bygge hus for under 2 mio. kr. i 2025? Se priser og råd

Den stigende prisudvikling på byggemarkedet har gjort det dyrere at bygge nyt hus. Alligevel er det stadig muligt at bygge for under 2 mio. kr., hvis man er villig til at gå på kompromis med visse ting i byggeriet.

Det kræver dog grundig planlægning og overblik over de samlede byggeomkostninger. Læs mere om, hvad du skal være opmærksom på, udbydere af nybyggeri og hvordan du sparer penge på nybyggeriet.

Få 3 tilbud på nybyg til under 2 mio. kr.

Ønsker du tre gratis og uforpligtende tilbud på nyt hus til under 2 mio. kr., anbefaler vi, at du udfylder formularen hos vores samarbejdspartner 3byggetilbud.dk.

Du får 3 forskellige tilbud fra 3 forskellige totalentrepriser, som specialiserer sig i nybyg. Gratis, uforpligtende og med hurtigt svar. 

Du kan vælge, om du blot vil bruge tilbuddene som informative prisestimater og takke nej til dem alle, eller bruge et af tilbuddene.

  • Hurtigt svar og fast tilbud i hele Danmark
  • Gratis og 100% uforpligtende

Hvad koster det typisk at bygge nyt hus?

Et standard hus koster i dag typisk mellem 12-16.000 kr. pr. m2. Det betyder, at man for 2 mio. kr. kan bygge et hus på mellem 142-166 m2. I Jylland ligger prisen i den lave ende omkring de 13.000 kr./m2, mens man på Sjælland må forvente højere priser på op til 15.000 kr./m2.

For at holde sig inden for et budget på 2 mio. kr., må man altså være forberedt på et hus i den mindre ende størrelsesmæssigt. Der findes dog også flere firmaer, der udfører nybyg, som tilbyder kampagnehuse til en pris på ca. 10.000 kr./m2, som kan gøre det muligt at bygge lidt større.

Man skal også være forberedt på prisforskelle afhængigt af, om man bygger på Jylland eller på Sjælland. HusCompagniet tilbyder fx typehuse fra 1.860.000 kr. i Jylland og 2.150.000 kr. på Sjælland.

Hvilke ekstraomkostninger skal jeg være opmærksom på?

Når man bygger nyt hus, er der en række ekstraudgifter, man skal huske at regne med i sit budget. Det gælder især:

  • Tilvalg i køkken, bad og hvidevarer: Køkkener og badeværelser er dyre rum, og her vil tilvalg og opgraderinger hurtigt kunne løbe op. Ofte koster nyt badeværelse fra 100.000 kr.
  • Carport/garage: En carport koster typisk ca. 3500 kr./m2, mens en garage løber op i 7000 kr./m2. For en standardstørrelse skal man altså regne med hhv. ca. 175.000 kr. og 420.000 kr. oveni husbyggeriet.
  • Gardiner, skabe mv.: Udgifter til gardiner, skabe og anden inventar kan hurtigt løbe op i 30.000 kr. eller mere – husk at sætte penge af til det.
  • Uforudsete udgifter: Der opstår næsten altid uventede udgifter i et byggeprojekt. Sørg derfor for en buffer på 10-15% af den samlede byggesum til uforudsete udgifter.
Få 3 gratis tilbud på nybyg til 2 mio. kr.
Gratis, uforpligtende og med hurtigt svar

Er det muligt at bygge for 2 mio. kr. inkl. grund?

Ja, man kan godt bygge nyt hus for 2 mio. kr., men det bliver væsentligt sværere, hvis prisen også skal inkludere udgifter til byggemodning og selve grunden.

Hvis vi antager man kan finde en af de billigste byggerunde til omkring 50.000 kr. og sætter ca. 170.000 kr. af til tilslutningsudgifter og byggemodning, ender vi med en samlet grundpris på 220.000 kr.

Dertil skal lægges en række ekstraudgifter:

  • Byggetilladelse: 5.000 kr.
  • Anlægning af have (gør-det-selv): 75.000 kr.
  • Ekstra fundering: 75.000 kr.
  • Bortkørsel af overskudsjord: 25.000 kr.
  • Strøm og vand i byggeperioden: 25.000 kr.
  • Advokat: 10.000 kr.
  • Byggerådgiver: 10.000 kr.

Det giver en samlet pris inden byggestart på 445.000 kr. og efterlader dermed 1.555.000 kr. til selve huset. For at kunne bygge hus for dette beløb, må man forvente at bo i Jylland, da priserne her er lavere. Bygges huset på Sjælland skal der nok påregnes 200-250.000 kr. mere.

Dermed er der reelt kun 1,5 mio. kr. tilbage til opførslen af huset, som vel at mærke vil være uden carport og garage. For at kunne bygge nyt hus inkl. grund for 2 mio. kr. kniber det, og man skal forvente selv at lægge meget energi og arbejde i projektet.

Er der derimod tale om 2 mio. kr. til huset alene ekskl. udgifter byggegrund og byggemodning, bliver budgettet betydeligt mere realistisk.

Få 3 gratis tilbud på nybyg til 2 mio. kr.
Gratis, uforpligtende og med hurtigt svar

Hvordan kan man spare penge på arbejdet?

Hvis man har hænderne skruet rigtigt på, er der penge at spare ved selv at stå for dele af byggeriet.

Spar med medbyg-ordninger

Flere typehusfirmaer tilbyder såkaldte medbyg-ordninger, hvor man kan stå for forskelligt arbejde selv og derved spare omkostninger til arbejdsløn. Eurodan Huse oplyser fx, at man på et længehus på 128 m2 kan spare ca. 93.000 kr. ved at vælge deres letbyg-koncept, hvor man selv udfører en del af arbejdet. Jo mere man selv kan lave, jo større besparelser.

Køb et råhus og stå selv for det indvendige

En anden mulighed er at købe et såkaldt råhus, hvor typehusfirmaet kun opfører den udvendige skal af huset, mens man selv sørger for alt det indvendige. Ifølge TV2 koster et råhus typisk 85% af prisen på et færdigt hus. Ulempen er, at man selv skal stå for finansiering og koordinering af arbejdet og dermed påtager sig en større risiko. Og hvis kvaliteten af det indvendige arbejde ikke er i orden, kan man risikere en lavere værdiansættelse af huset.

Stå selv for hele byggeriet

Som en tredje mulighed kan man vælge selv at stå for hele byggeriet fra start til slut, selvfølgelig med hjælp fra arkitekt, ingeniør osv. På den måde kan man spare penge på fx materialeindkøb og arbejdsløn.

Det kræver dog, at man virkelig har styr på byggeprocessen og har en vis portion praktiske evner – ellers kan det hurtigt blive en dyr fornøjelse.

Uanset hvilken løsning man vælger, er det en god ide at tage en snak med banken og forsikringsselskabet først, så de er med på ideen. Og husk, at jo mere man vælger selv at stå for, desto større ansvar og risiko påtager man sig også.

Få 3 gratis tilbud på nybyg til 2 mio. kr.
Gratis, uforpligtende og med hurtigt svar

Bedøm denne artikel

Klik på en stjerne for at bedømme

Gennemsnitlig bedømmelse / 5. Antal stemmer

Vi beklager, at artiklen ikke var nyttig for dig

Lad os forbedre artiklen sammen!

Hvordan kan vi forbedre denne artikel?

Skriv en kommentar

Bemærk: Vi besvarer kun generelle spørgsmål til artiklens indhold i kommentarsporet. Hvis du ønsker at få behandlet din byggeopgave, kan du finde vores samarbejdspartner øverst i artiklen.