Maling af huset er som regel ikke en billig opgave, men prisen vil i høj grad afhænge af omfanget af malerarbejdet. Vælger man f.eks. kun at få det indvendige af huset malet, vil prisen kun være en brøkdel af prisen sammenlignet med både indvendig og udvendig maling af huset.
En indvendig maling af et typisk parcelhus på 140 kvm vil koste mellem 15.000-35.000 DKK inkl. moms, aflønning af maler samt materialer. Prisen afhænger bl.a. om omfanget af træmaling, plet- eller fuldspartling samt om samme farve anvendes. Nedenfor finder du både prisberegner for indvendig maling samt prisberegner for udvendig maling af facaden.
Generelle estimater for prisen på en maler er forbundet med usikkerhed, da den endelige pris afhænger af en række faktorer. Hvis du vil have et præcist estimat for en maler, anbefaler vi, at du benytter servicen fra 3byggetilbud.dk.
3byggetilbud har siden år 2000 formidlet over 400.000 byggeopgaver og er således en af de største formidlere af byggetilbud i Danmark. Du får 3 forskellige tilbud fra 3 forskellige malerfirmaer. Gratis, uforpligtende og med hurtigt svar. Du kan vælge, om du blot vil bruge tilbuddene som informative estimater og afvise alle tilbuddene, eller om du vil takke ja til et af tilbuddene.
- Tilbud i hele landet
- 100% uforpligtende
- Hurtigt svar
Pris på indvendig maling af huset
Prisen for indvendig maling ligger mellem 75-150 DKK per kvm væg og loft, der skal males. Primabolig.dk har udviklet nedenstående prisberegner for indvendig maling som baserer sig på et gennemsnit af priserne hos udvalgte malerfirmaer, som Primabolig.dk har indsamlet.
Da den endelige pris vil afhænge af en række faktorer, vil prisestimatet være forbundet med en vis usikkerhed. Hvis du vil have et præcist bud på, hvad maleropgaven vil koste, anbefaler vi, at du benytter formularen til vores samarbejdspartner, 3byggetilbud, øverst på siden.
Priseksempler
Priseksempel på budget: maling af 140 kvm parcelhus uden træmaling
- Husets samlede areal: 140 kvm
- Pletspartling af huller samt rens af væg og loft
- To lag maling af vægge og loft
- Ingen træmaling
- Samlet pris: 15.250 DKK inkl. materialer, aflønning af maler og moms
Priseksempel på budget: maling af 140 kvm parcelhus med træmaling
- Husets samlede areal: 140 kvm
- Pletspartling af huller samt rens af væg og loft
- To lag maling af vægge og loft
- Slibning og maling af fodlister 30 m fodlister: 1.050 DKK
- Slibning og maling af 6x karme: 2.450 DKK
- Slibning og maling af 6x vinduer: 4.450 DKK
- Slibning og maling af 2x døre: 1.500 DKK
- Samlet pris: 27.700 DKK inkl. materialer, aflønning af maler og moms
Priseksempel: maling af 140 kvm parcelhus med træmaling og fuldspartling
Bemærk: fuldspartling er som regel ikke nødvendig medmindre vægge er meget nedslidte og fyldt med revner og huller.
- Husets samlede areal: 140 kvm
- To lag maling af vægge og loft
- Fuldspartling af vægge og loft: 17.300 DKK
- Slibning og maling af fodlister 30 m fodlister: 1.050 DKK
- Slibning og maling af 6x karme: 2.450 DKK
- Slibning og maling af 6x vinduer: 4.450 DKK
- Slibning og maling af 2x døre: 1.500 DKK
- Samlet pris: 45.000 DKK inkl. materialer, aflønning af maler og moms
Hvad koster en maler per m2?
Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for maling af væg og loft er på 110 DKK inkl. moms per m2, og typisk kan du forvente et prisleje omkring 75-150 DKK inkl. moms per m2. Disse estimater inkluderer to pletspartling, slibning samt to lag maling men ikke øvrige ekstraopgaver.
Hvis du skal have udført ekstraopgaver såsom fuldspartling samt maling af træværk, døre eller vinduer, skal du regne med en væsentligt højere kvadratmeterpris. F.eks. skal man ved en fuldspartling regne med kvadratmeterpris på 125 DKK per m2 inkl. moms og materialer.

Hvad koster en maler i timen?
En maler koster typisk mellem 250-500 DKK inkl. moms i timen. Timeprisen vil dog afhænge af, om det er en selvstændig maler eller en maler tilknyttet et malerfirma (selvstændige malere er typisk billigere) samt geografisk placering. Typisk er malere noget billigere udenfor storbyer.
I nedenstående tabel kan du se den gennemsnitlige timepris for en maler, som bygger på tal fra udvalgte malerfirmaer indhentet af Primabolig. Timeprisen inkluderer i nedenstående tilfælde også materialer og moms. Derfor vil nedenstående timepris være højere, end hvis materialer ikke var inkluderet i timeprisen.
Landsdel | Gennemsnitlig timepris inkl. moms |
---|---|
Hovedstadsområdet | 480 kr. |
Sjælland | 455 kr. |
Fyn | 450 kr. |
Nordjylland | 480 kr. |
Midtjylland | 440 kr. |
Sønderjylland | 440 kr. |
Priser for indvendige maleropgaver
Priserne tager udgangspunkt i en timepris for maleren på 460 DKK. Priser er inklusive moms og materialer:
Opgave | Pris |
---|---|
Afdækning af gulv og inventar | 10 kr. per m2 afdækning |
Pletspartling og 2x maling | 110 kr. per m2 |
Fuldspartling + opsætning af filt | 227 kr. per m2 |
Slibning, pletspartling og maling af fodlister | 35 kr. per meter |
Slibning, pletspartling og maling af karme | 410 kr. per side |
Slibning, pletspartling og maling af døre | 750 kr. per dør |
Slibning, pletspartling og maling af vinduer | 750 kr. per 2-fags dannebrogsvindue |
Slibning, pletspartling og maling af radiator | 584 kr. per radiator |
Slibning, pletspartling og maling af rør/faldstamme | 30 kr. per meter |
Hvad afhænger prisen på indvendig maling af?
Som du kan se af ovenstående priseksempler, vil den endelige pris på indvendig maling bl.a. afhænge af:
- Træmaling: hvis maleropgaven også omfatter meget træmaling (f.eks. fodlister, karme, paneler, vinduer mv.), vil prisen være en del højere.
- Plet- eller fuldspartling: i tilfælde hvor vægge og lofter er ujævne eller fyldt med revner og huller, kan en fuldspartling + opsætning af filt være nødvendig. En fuldspartling koster ca. 125 DKK inkl. moms ekstra udover selve malingen.
- Ny farve: kvadratmeterpriser for maling omfatter som regel pletspartling samt to lag maling. Hvis du skal male væggen i ny farve, vil det ofte kræve et ekstra lag maling. Det vil i så fald øge den endelige pris.
Hvad koster udvendig maling af facaden?
Nedenfor finder du vores prisberegner for maling af facade og sokkel samt prisberegner for maling af træfacaden. Maling af facade og sokkel koster ca. 190-250 DKK per kvm inkl. moms, aflønning af maler samt materialer. Hvis facaden også skal pudses, skal man tillægge ca. 400 DKK per kvm.
Læs også vores artikel om facaderenovering her.
Priser på udvendige maleropgaver
Nedenfor kan du se priserne på de enkelte udvendige maleropgaver:
Opgave | Pris inkl. moms, aflønning og materialer |
---|---|
Maling af facade og sokkel | 190-250 DKK per kvm |
Maling af træfacade | 210-260 DKK per kvm |
Pudsning af facade og sokkel | 400 DKK per kvm |
Maling af vindue | 1.500 DKK per vindue |
Maling af dør | 1.000 DKK per dør |