Hvis eksisterende maling på trævinduerne er begyndt at skalle og vinduerne i det hele taget ser medtagede ud, kan det være tid til at male dem. Nymalede vinduer giver ikke alene et bedre indtryk af huset, det er også med til at forlænge vinduets levetid: ved at beskytte træet undgår du, at det bliver nedbrudt.
Det er tidskrævende arbejde som kræver en vis teknisk snilde for at få et pænt resultat, hvorfor det for nogle kan betale sig at hyre en professionel maler. Nedenfor finder du priser på maling af vinduer, råd til opgaven, typer af maling for udvendig og indvendig maling mv.
Ønsker du at indhente tilbud på maling af vinduer, anbefaler vi, at du benytter servicen fra vores samarbejdspartner 3byggetilbud.dk.
Du får tre forskellige tilbud fra tre forskellige malerfirmaer. Gratis, uforpligtende og med hurtigt svar.
- Hurtigt svar og tilbud i hele landet
- 100% uforpligtende og med gratis rådgivning til opgaven
Hvornår skal trævinduer males?
Det er vigtigt, at man vedligeholder trævinduer i tide, da det altid er meget nemmere at vedligeholde trævinduer end det er at renovere trævinduer, som ikke er blevet malet i tide. Som udgangspunkt skal trævinduer males hvert 3-4 år, men det vil i høj grad afhænge af vinduesrammens alder og generelle stand.
Et godt råd til at se, om det er tid til at male trævinduerne er, at man gnider med et par fingre – uden at trykke – på ydersiden af vinduesrammen. Hvis man har hvid pigment på fingrene, er det et tegn på, at der ikke er tilstrækkeligt med olie tilbage i træbeskyttelsen, hvorfor det er tid til at male vinduerne.
Hvad koster maling af vinduer?
Prisen på at male vinduer afhænger af, om du selv udfører malerarbejdet, eller om du hyrer en professionel maler til opgaven. En typisk prisliste for maling af vinduer af en professionel maler, vil se ud som følger:
Slibning, grunding samt 1 x maling | Slibning, grunding samt 2 x maling | |
---|---|---|
Maling af vinduer, max 1,2 x 1,5 m pr. stk. | 650-750 DKK inkl. moms | 1.000-1.200 DKK inkl. moms |
Maling af sprossevinduer, max 1,2 x 1,5 m, | 800-900 DKK inkl. moms | 1.500-1.600 DKK inkl. moms |
Maling af døre, max 1,2 x 2,3 m pr. stk. | 850-950 DKK inkl. moms | 1.700-1.800 DKK inkl. moms |
Mahogni vinduer 1 x olie, max 1,2 x 1,5 m pr. stk. | 450-550 DKK inkl. moms |
Hvor lang tid tager det at male vinduerne?
Hvor lang tid det tager at male vinduerne afhænger af, om vinduerne både skal males udvendigt og indvendigt samt hvor mange lag, du vil male vinduerne med. Hvis du vil male både indvendigt og udvendigt og vil male med to lag, skal du regne med, at hvert vindue tager 1-1,5 timer inklusive slibearbejde, grunding mv.
Hvilken maling skal du bruge til vinduer?
Når du maler vinduer, har du en række valgmuligheder for så vidt angår valg af malemateriale:
Indvendig og udvendig maling til eksisterende vinduer
Der findes flere forskellige slags maling til vinduer, og hvilken type du vælger er i et vist omfang en smagssag. Vi anbefaler dog, at man benytter en dækkende træbeskyttelse eller heldækkende egentlig maling. Plastalkydmalinger i form af dækkende træbeskyttelse eller vinduesmaling er en meget anvendt maling til vinduer både inde og ude. Disse produkter er baseret på en blanding af alkydolie og akryl på vandbasis.
Nogle foretrækker at bruge transparent eller halvdækkende træbeskyttelse på grund af det udseende, det giver. En dækkende træbeskyttelse eller en heldækkende egentlig maling giver dog den bedste beskyttelse og den længste holdbarhed.
Maling til helt nye vinduer
Visse nye vinduer leveres helt umalet fra fabrikanten. Hvis har købt helt umalede vinduer, skal du male dem, før du monterer dem. Træværket skal nemlig lukkes så hurtigt som muligt, inden træet optager fugt, og overfladen bliver nedbrudt af solens stråler. Typisk medfølger der anvisninger til maling af de nye vinduer fra fabrikanten, som du skal følge nøje.
Nogle umalede, nye vinduer har gule pletter fra knasters harpiks, som ikke har fået knastelak. Du kan fjerne pletterne med sprit, eller slibe knasten ned, indtil du kommer helt ned til det rå træ og efterfølgende male med shellak, før du påbegynder den egentlige maling. Shellak forhindrer, harpiks i at trænge ud, når vinduerne varmes op af solen.