Vinduer af træ/alu har i de seneste år vundet stigende indpas i danske boliger, og det skyldes bl.a., at vinduestypen kombinerer høj holdbarhed, minimal vedligeholdelse og tidløst stil. Her kan du læse alt om vinduestypen, herunder fordele og ulemper, priser, mulighed for tilbud og hvilke parametre du bør vælge vinduer med træ/alu ud fra.
De bedste vinduer afhænger af forholdene, og hvor de skal monteres. Derfor er det en god idé at få rådgivning til de nye vinduer. Derfor anbefaler vi, at du indhenter 3 uforpligtende tilbud hos vores samarbejdspartner 3byggetilbud.dk.
Du modtager 3 tilbud og kan desuden få gratis rådgivning til valg af vinduer. 3byggetilbud har siden år 2000 formidlet over 400.000 byggeopgaver og er således en af de største formidlere af byggetilbud i Danmark. Du kan vælge, om du blot vil bruge tilbuddene som informative estimater og afvise alle tilbuddene, eller om du vil takke ja til et af tilbuddene.
- Tilbud i hele landet
- 100% uforpligtende og med gratis rådgivning til de næste vinduer
- Hurtigt svar
Hvad er træ/alu vinduer?
Vinduesrammer af træ/alu kombinerer, som navnet antyder, træ på indersiden og aluminiumsprofiler på ydersiden. Det vejrbestandige aluminium sidder yderst, og den indvendige del af vinduet er af træ, hvilket giver et mere traditionelt udseende inde i huset.
Træet i træ/alu vinduer er langt overvejende fyrretræ, mens aluminiumskomponenterne består af pulverlakerede aluminiumsprofiler. Pulverlakeringen giver en meget holdbar og vejrbestandig overflade.
Vinduesrammer af træ/alu er stort set vedligeholdelsesfri. De skal ikke males eller have træbeskyttelse, men kan nøjes med afvaskning et par gange årligt. Det kan især være en fordel i etagebyggeri, hvor vedligeholdelse kræver stillads. Ligeledes har træ-alu-vinduer en holdbarhed på omtrent 40 år.
Til gengæld er træ-alu-vinduer ofte dyrere end de to andre løsninger, ligesom træ-alu-vinduer ikke kan males på ydersiden, hvorfor man ikke kan skifte vinduesrammens farve uden at skifte hele aluminiumsprofilen.
Hvad koster træ/alu vinduer?
Prisen på vinduer af træ/alu afhænger af en række faktorer, navnlig antallet af fag, antallet af lag og vinduets energievne. F.eks. er fastkarmsvinduer noget billigere end palævinduer i kvadratmeterprisen.
Når det er sagt, skal du forvente en kvadratmeterpris på 1.000-3.000 kr. inkl. moms for træ/alu vinduer. Det store spænd i prisen skyldes de mange faktorer, som påvirker den endelige pris. Vil du have et mere retvisende billede af prisniveauet, anbefaler vi, at du udfylder formularen til 3byggetilbud øverst i artiklen.
Vær også opmærksom på, at prisestimatet ikke omfatter montering, som du derfor også skal huske at budgettere med.
Hvad er fordele og ulemper ved vinduer af træ/alu?
Alle vinduesløsninger har sine fordele og ulemper for så vidt angår løbende vedligeholdelse, levetid og pris. Det gør sig også gældende for vinduer af træ/alu:
Fordele
- Levetid: vinduer af træ/alu har generelt en længere holdbarhed på op til 40 år sammenlignet med vinduer af f.eks. PVC/plastik. De pulverlakerede aluminiumsprofiler giver en meget holdbar og vejrbestandig udvendig overflade.
- Vedligeholdelse: vinduer af træ/alu er, sammen med vinduer af PVC, næsten vedligeholdelsesfri. Modsat trævinduer, som skal males og have træbeskyttelse, kan man nøjes med en afvaskning et par gange årligt med træ-alu. Det kan især være en fordel i etagebyggeri, hvor vedligeholdelse kræver stillads.
- Isoleringsevne: vinduer af træ/alu er generelt energivenlige og har generelt en høj isoleringsevne, selvom det i sagens natur afhænger af den individuelle model af træ/alu vinduet. En af de meget energivenlige konstruktioner af vinduer i træ/alu omfatter kompositmateriale mellem alu-delen og træ-delen af vinduet i både ramme og karm for at modvirke aluminiums dårlige isoleringsevne.
- Æstetik: træ/alu vinduer fås i et stort udvalg med mange forskellige stilarter og udformninger. Nogle er helt enkle og passer til nyere huse, mens andre har profileringer, der passer bedre til ældre huse. Således kan vinduer af træ/alu typisk passe ind i langt de fleste boliger.
Ulemper
- Pris: vinduer af træ/alu er typisk dyrere end f.eks. vinduer af PVC. Til gengæld holder de længere.
- Ingen mulighed for at ændre farve: man kan ikke male den udvendige del af træ-alu vinduerne. Det er en fordel, idet det betyder, at den ydre del af vinduet er vedligeholdelsesfri. Til gengæld betyder det også, at du ikke på et senere tidspunkt kan ændre farven på ydersiden af vinduet uden at skifte hele aluminiumsprofilen.
Vedligeholdelse af vinduer af træ/alu
Træ/alu vinduer skal ikke males udvendigt, da de er beklædt med vejrbestandigt aluminium. Træ/alu vinduer er dermed stort set vedligeholdelsesfrie, men helt vedligeholdelsesfrie er de dog alligevel ikke.
Af hensyn til udseendet bør den udvendige karm og ramme af vinduet gerne vaskes et par gange om året, f.eks. i forbindelse med vinduespudsning. Brug lunkent vand tilsat lidt opvaskemiddel og en klud eller blød børste, som ved al øvrig almen rengøring. Også tætningslister, glasbånd og glaslister bør holdes rene og fri for skidt ved at tørre dem af med en klud opvredet i rent vand.
Hængsler og eventuelle vinduesgreb skal have et par dråber olie 1 til 2 gange om året for at sikre at vinduet åbner korrekt.
Vinduernes indvendige trædele vedligeholdes som andet indvendigt træværk med rengøring med et mildt rengøringsmiddel og tørres derefter af med en opvredet klud. Ønsker du at male de indvendige dele af vinduet, anbefaler producenten normalt, at der bruges en diffusionsåben, vandbaseret maling, men du bør kontakte producenten for at bekræfte.
Er du generelt i tvivl om vedligeholdelse af træ/alu vinduerne, vil de fleste producenter have beskrevet vedligeholdelse af vinduerne på deres hjemmeside.
Kan man skifte alu-rammen på vinduer?
Man kan godt skifte aluminiumsrammen på vinduer med træ/alu. Du skal dog være opmærksom på, at det som regel kræver en bestillingsvare af nye alu-rammer, hvis vinduet med træ/alu i sin tid blev bestilt på mål. Det kan derfor betyde, at den nye alu-ramme vil være noget dyr.
Producenten Rationel har udgivet nedenstående videoguide til udskiftning af alu-rammen på deres vinduer. Vær opmærksom på, at fremgangsmåden kan være anderledes hos andre producenter.
Hvor tit skal vinduer i træ/alu udskiftes?
Vinduer i træ/alu holder som regel 40-60 år, hvis de ellers er vedligeholdt korrekt. Det vil dog afhænge af den specifikke vinduesmodel og -producent.
Kan man male træ/alu vinduer?
Man kan godt male den indvendige del af træ/alu vinduer. Her vil de fleste producenter anbefale maling som er diffusionsåben og vandbaseret, som ved maling af al øvrig indvendig træværk, men du bør kontakte den enkelte producent for at bekræfte.
Den ydre del består af aluminiumsramme og -liste, som ikke kan overmales. Hvis du f.eks. ønsker at ændre farven på den ydre side af vinduet, vil det kræve nye alu-rammer. Her skal du først bestille den nye ramme, afmontere eksisterende ramme og montere den nye ramme.
Hvilke parametre skal jeg vælge træ/alu vinduer ud fra?
- Energimærke: angives i en skala fra A-F som du kender det fra en lyspære, hvor A angiver vinduesmodeller med den højeste energieffektivitet.
- Garantiordning: bør minimum dække 5 år. Visse forhandlere tilbyder også 10 års garanti. Ideelt set bør forhandleren være tilknyttet en ekstern garantiordning såsom DVV, så du stadig er omfattet af garantien, selvom forhandleren går konkurs.
- Holdbarhed: for at opnå længst levetid og holdbarhed af vinduet, bør du undersøge trækvalitet, den malede overflade og at vinduet har aluminium på ydersiden (mere om det i følgende afsnit). Dertil bør vinduet gerne være verificeret af en kvalitetsordning såsom DVV, som løbende foretager uvildig fabrikskontrol af vinduerne og som har en række kvalitetskrav til vinduerne (du kan læse mere om DVV i følgende afsnit).
- Lydisolering: bor du tæt på en trafikeret vej, bør du overveje vinduer, som er bedre til at lydisolere. Læs mere om det i følgende afsnit.
Producentens garanti, certifikater og kundeanmeldelser
Et slutteligt parameter man bør kigge på, når man køber energiruder er vinduesproducenten. Her bør man særligt kigge på producentens garantipolitik, certificeringer og kundeanmeldelser. Nedenfor finder du en oversigt af producenter baseret på disse parametre. I vores test af de bedste vinduer kan du finde en yderligere uddybning.
Bemærk, at antallet af år for garantien noteret i tabellen er forbundet med en vis usikkerhed. Både fordi garantiordninger kan ændre sig, og fordi garantiordninger hos visse producenter afhænger af vinduesmodellen. Du bør derfor altid selv undersøge garantiordningen for den pågældende vinduesmodel, før du eventuelt køber den.
Bemærk, at antallet af år for garantien noteret i tabellen er forbundet med en vis usikkerhed. Både fordi garantiordninger kan ændre sig, og fordi garantiordninger hos visse producenter afhænger af vinduesmodellen. Du bør derfor altid selv undersøge garantiordningen for den pågældende vinduesmodel, før du eventuelt køber den.
Producent | Antal anmeldelser | Trustscore* | Garanti | Medlem af DVV? | Medlem af Vinduesindustrien? |
---|---|---|---|---|---|
SparVinduer | 3693 | 4.7 | 10 år | Nej | Ja |
KPK | 274 | 4.6 | 10 år | Ja | Ja |
Outline | 237 | 4.6 | 10 år (i træ, træ/alu, træ/alu 3-lags og træ/alu Daylight) | Ja | Ja |
Klarvinduer | 1944 | 4.4 | 10 år (1 år for termoruder og fyldninger) | Nej | Nej |
Outrup | 169 | 4.2 | 10 år | Ja | Ja |
Wega | 19 | 4 | 10 år | Ja | Ja |
Glaseksperten | 9 | 4 | - | Nej | Nej |
Hvidbjergvinduet | 40 | 3.9 | 10 år for træ/alu, 5 år for træ | Ja | Ja |
STM | 34 | 3.6 | 10 år (TINIUM vinduer og yderdøre) | Ja | Ja |
Velfac | 362 | 3.4 | 5 år (10 år for VELFAC Ribo Alu og VELFAC Classic) | Nej | Nej |
Kastrup | 60 | 3.2 | 10 år (5 år for fyldninger og pladedøre) | Ja | Ja |
Idealcombi | 56 | 3 | 5 år | Ja | Ja |
Unik Funkis | 8 | 2.9 | 5 år | Ja | Ja |
Ejnar Christiansen | 8 | 2.8 | - | Ja | Ja |
Velux | 87 | 2.6 | 10 år for ovenlysvinduer | Nej | Nej |
Primo | 75 | 2.4 | 10 år | Ja | Ja |
Rationel | 235 | 2.2 | 10 år for træ/alu, 5 år for træ | Nej | Nej |
*: Trustpilots TrustScore er ikke blot et almindeligt gennemsnit af anmeldelser, men inkluderer også faktorer såsom en virksomheds samlede antal anmeldelser, anmeldelsernes autencitet samt om en virksomhed aktivt inviterer deres kunder til at anmelde dem eller ej.
Vinduets energievne
Vinduer kan være energieffektive på to måder: dels ved vinduets evne til at holde varmen (dvs. bevare varmen, som er opvarmet i huset); dels ved at optage varme (dvs. vinduets evne til at optage varmetilskuddet fra solen, som er med til at varme boligen op).
Flere aspekter indgår imidlertid i regnestykket om vinduets energitilskud, og man bør derfor orientere sig i:
- Vinduets U-værdi: varmetabet gennem vinduet anføres som en U-værdi. Jo lavere U-værdi, jo lavere varmetab.
- Vinduets Eref-værdi: et udtryk for vinduets energibalance i fyringssæsonen. En positiv Eref værdi betyder, at der bliver lukket mere varme ind end ud, dvs. at vinduet giver et decideret energitilskud til boligens opvarmning.
- Vinduets G-værdi: angiver vinduets evne til at optage solvarme. En G-værdi på f.eks. 0,55 betyder, at 55 pct. af solvarmen optages af vinduet.
For de fleste forbrugere vil det dog give bedst mening at orientere sig i vinduets energimærkning. Denne angives på en skala fra A-F, hvoraf A angiver den mest energieffektive energiklasse, mens F er den ringeste. På den måde minder energimærkningen om energimærker fra andre produkter som køleskabe, opvaskemaskiner, biler, lyspærer m.m.
Trækvalitet
Hvis du ønsker trævinduer eller træ-alu vinduer, bør du være opmærksom på træets kvalitet – og efterspørge rammer af kernetræ, som er fingerskarret. Vinduesrammen er typisk den del af vinduet, som først giver op efter mange årtiers tro tjeneste, så derfor er det en god idé at vælge træ af høj kvalitet for at forøge vinduets samlede levetid.
Den bedste kvalitet på et træ sidder i midten, så vinduer og døre bør være fremstillet af kernetræ, hvis de skal holde i mange år. Kernetræ er en hårdere og mere stabil trækvalitet, der kun optager meget lidt fugt. Nogle producenter fremstiller vinduer i helt op til 100 pct. kernetræ.
Kernetræ er optimalt i det omskiftelige og våde danske vejr, fordi det kan optage op til 20 pct. fugt. Man bør desuden vælge vinduerammer med såkaldt fingerskarret træ. Her er alle knaster skåret fra, og træet samles med fingersamlinger.
Skjulte søm
Der er fordele ved at vælge vinduer med skjulte søm. Her skjules sømrækken med en særlig gummiliste. Det giver et mere stilrent udseende, og du undgår desuden mørke afsmitninger på vinduerammen under hvert søm med tiden.
Hvilke øvrige vinduestyper kan jeg vælge?
Vinduesrammer af træ
Vinduesrammer af træ har en lang tradition i Danmark og er således også den mest udbredte løsning i Danmark. Af alle tre løsninger er vinduesrammer af træ den løsning, som kræver mest vedligeholdelse, idet vinduer af hårdt træ skal overfladebehandles hvert andet eller tredje år. Til gengæld er levetiden op til 100 år på vinduesrammer af træ, tre gange den forventede levetid for et plastvindue.
Vindesrammer af træ er særligt velegnede til ældre boliger som f.eks. klassiske murermestervillaer, fordi trærammens klassiske stil spiller mere harmonisk sammen med resten af boligens udtryk.
Vinduesrammer af plast
Plastvinduer er vinduer, hvor rammen og karmen er lavet af pvc-profiler. Pvc isolerer ikke helt så godt som træ, så for at undgå at vinduesramme og -karm bliver en kuldebro, laves pvc-profilerne hule og inddeles i flere kamre.
Vinduesrammer af plast er stort set vedligeholdelsesfrie og typisk den billigste løsning af de to øvrige. Til gengæld er skader på plastvinduer svære at reparere. På et trævindue kan man udskifte en lille del af rammen, hvis træet er nedbrudt, det kan man ikke på et plastvindue.
Kvalitets- og garantiordninger til vinduer
Der findes en lang række kvalitets- og garantiordninger for vinduesproducenter og vinduesmodeller i Danmark:
- Dansk Vindues Verifikation
- Vinduesindustrien
- Energimærkningsordningen Energivinduer
- Indeklimamærket
Dansk Vindues Verifikation (DVV)
Dansk Vindues Verifikation (DVV) er en kvalitets- og garantiordning for private forbrugere etableret og administreret af Vinduesindustrien. DVV består af både et kvalitetskomponent og et garantikomponent.
Garantien dækker en 5-årig totalgaranti på hele vinduet eller yderdøren, hvis der opstår problemer med vinduerne, herunder hvis:
- Der mod forventning er fejl og mangler på elementerne
- Ruderne er punkterede
- Virksomheden ikke kan (f.eks. pga. konkurs) eller vil leve op til garantiordningen
- Et godkendt ankenævn (f.eks. Byggeriets) giver forbrugeren medhold i en klage og
virksomheden ikke kan eller vil leve op til afgørelsen
Garantiordningen har en dækningssum pr. sag på 200.000,- kr. og et maksimum på DKK 10.000,- pr. element samt 1 million pr. virksomhed.
Producenter af DVV mærkede vinduer og yderdøre er underlagt en uvildig fabrikskontrol 1-2 gange om året. Her overvåger et uvildigt, eksternt kontrolorgan om virksomhedens kvalitetsstyring og færdige elementer opfylder de krav til fx konstruktion, ydeevne, materialer og overflader, som er specificeret i regelsættet De Tekniske Bestemmelser for DVV.
Mærket siger ikke noget om energidata (herunder isoleringsevne af vinduet), dagslys og støjdata mv. Ønsker du derfor en sikkerhed for dette, bør du læse specifikationer af vinduet eller kigge mod øvrige kvalitetsordninger.
Vinduesindustrien
VinduesIndustrien er en dansk brancheforening for vinduesproducenter med produktion i Danmark og udlandet. Foreningens 46 medlemsvirksomheder tegner sig for mere end 90 procent af omsætningen af vinduer i Danmark.
Foreningen har sit eget kvalitets- og garantimærke, DVV (Dansk Vindues Verifikation). DVV-mærket dokumenterer, at virksomhedens produkter opfylder en lang række kvalitetskrav til materialer og konstruktioner. Alle virksomheder i ordningen bliver certificeret og kontrolleret af et uvildigt certificeringsorgan.
Energimærkningsordningen Energivinduer
Energistyrelsen og VinduesIndustrien har i samarbejde indført en energimærkningsordning for vinduer.
Ordningen gør det nemt at finde det mest energirigtige vindue. Energimærkerne viser på en skala fra A til F energidata for vinduet, hvoraf A er den bedste energiklasse og F den ringeste. Du kender skalaen fra andre produkter som køleskabe, opvaskemaskiner, biler, lyspærer m.m. Inddelingen efter skalaen A-F er foretaget på basis af vinduets Eref-værdi. Inddelingen i energiklasser er fastsat af Energistyrelsen.
Du kan se listen med virksomheder, som forhandler vinduer med energicertifikater her, ligesom du i bjælken til højre på siden kan se de specifikke produkter certificeret med energimærkningsordningen.
Fra 2010 stillede det danske bygningsreglement BR10 krav om, at alle nye vinduer skal opfylde kravet svarende til Energiklasse C. Fra 2015 og igen i BR18 blev kravet svarende til Energiklasse B. Ved valg af vinduer i Energiklasse A er vinduet at betragte som energineutralt i henhold til de fastsatte beregningsregler. Det lukker altså lige så meget varme ind, som det lukker ud.
Indeklimamærket
Et indeklimamærket vindue giver dokumentation for, at produktet er afprøvet for afgivelse af kemikalier til indeluften (afgasning).
Indeklimamærkningen kan give forbrugerne et redskab til at vælge mere indeklimavenlige produkter. Der stilles i mærket krav til en øvre grænse for afgasning af en række kemiske forbindelser samt test og krav til lugtindtryk fra produktet.