Kolde gulve, dårlig isolering og dyre varmeregninger. Hvis du har en krybekælder, er der mange gode grunde til at isolere den. Det er en særdeles god investering, som hurtigt tjener sig selv hjem. Nedenfor finder du prisberegner for, hvad en krybekælderisolering kommer til at koste samt råd til processen.
Få gratis rådgivning og 3 tilbud på isolering af krybekælder
Skal du have isoleret krybekælderen, anbefaler vi, at du udfylder formularen til vores samarbejdspartner 3byggetilbud.dk.
Du får gratis rådgivning og 3 forskellige tilbud fra 3 forskellige isoleringsfirmaer på isolering af din krybekælder. Gratis, uforpligtende og med hurtigt svar.

Hvad koster isolering af krybekælderen?
Isolering af krybekælderen er en relativt billig isoleringsform, som koster mellem 350-600 DKK per kvadratmeter inkl. materialer. Prisen afhænger bl.a. af isoleringstype og isoleringstykkelse. Hvis du vælger selv at isolere med pladebatts, kan dette gøres for 50-100 DKK per kvadratmeter.
Prøv vores prisberegner nedenfor, som inkluderer udgifter til arbejdsløn samt materialer:
Spar op til 12.100 DKK årligt ved krybekælderisolering
Der er mange penge at spare på varmeregningen, hvis man isolerer krybekælderen. Data fra Energistyrelsen viser f.eks., at man kan spare op til 12.100 DKK årligt ved krybekælderisolering, hvis man har et uisoleret træbjælkegulv og fyrer op med olie.
Den årlige besparelse ved krybekælderisolering afhænger af fire faktorer:
- Grundareal
- Tykkelsen af efterisolering (200 eller 300 mm)
- Om gulvet i forvejen er isoleret
- Opvarmningsform (olie, elvarme, naturgas, fjernvarme el.lign.)
Jo større grundareal og jo større tykkelse på efterisoleringen, jo større vil den årlige besparelse være. Tilsvarende vil den årlige besparelse også være større, hvis gulvet i forvejen ikke er isoleret, og hvis du benytter en af de dyre opvarmningsformer (olie og elvarme f.eks.). Typisk vil en isolering af krybekælderen føre til en årlig økonomisk besparelse på varmeregningen mellem 4.000-8.000 DKK. Du kan prøve Energistyrelsens besparelsesberegner her.
Hvis du har en krybekælder som ikke er isoleret, er en krybekælderisolering således en særdeles god investering. Antager man f.eks. at krybekælderisoleringen koster 27.000 DKK inkl. moms og giver en årlig besparelse på 7.000 DKK, har investeringen tjent sig selv hjem på blot fire år.
Det bør en opgavebeskrivelse til krybekælderisolering indeholde
Der er flere ting, man skal tage stilling til, når man skal isolere krybekælderen. Derfor er det vigtigt, at du er detaljeret og omhyggelig i din beskrivelse af opgaven, når du indhenter tilbud fra murerfirmaer. Derved vil du få et retvisende billede af prisen og undgår misforståelser med murerfirmaet senere i processen.
En opgavebeskrivelse til isolering af hulmuren bør indeholde følgende:
- Adresse på ejendommen
- Grundareal i kvadratmeter
- Højde i cm på krybekælderen
- Hvornår ejendommen er opført
- Om trægulvet i forvejen er isoleret
- Om vand- og varmerør er blevet isoleret
- Hvis hulmuren tidligere er blevet isoleret angiv da årstal samt hvilket isoleringsgranulat, som blev anvendt
- Om tilbuddet også skal inkludere indledende forundersøgelse af en energirådgiver
- Om tilbuddet også skal inkludere udfræsning og omfugning af eksisterende fuge
- Vedlagte fotos af murværket
Eksempel på opgavebeskrivelse til hulmursisolering
Kære [Murerfirma]
Vi bor på Lyngkjærvej 64, 2765 Smørum og overvejer en isolering af husets hulmur. Ejendommen er opført i 1957 og murværket er blevet omfuget senest i 2010. Hulmuren måler samlet 220 m2 og er ikke tidligere blevet isoleret. Jeg har vedlagt fotos af ejendommens murværk. Hvis I har en autoriseret energirådgiver tilknyttet, skal tilbuddet også inkludere en forundersøgelse af isoleringen af huset.
Jeg ser frem til at høre fra jer med pris og tidshorisont.
Bedste hilsner
Valg af isoleringstype
Når du skal isolere krybekælderen, kan du enten isolere med pladebatts eller eller med indblæsning af isoleringsgranulat. Om du skal vælge pladebatts eller isoleringsgranulat afhænger helt af højden på krybekælderen.
Arbejdstilsynet tillader kun arbejde i krybekælder med en højde på minimum 60 cm (kilde: bfa-ba.dk). Er krybekælderen derfor under 60 cm i højde, kan du kun isolere krybekælderen med isoleringsgranulat. Er krybekælderen over 60 cm, kan krybekælderen isoleres med pladebatts. Det er en smule billigere at isolere med pladebatts, som koster mellem 350-420 DKK per m2, mens isolering med isoleringsgranulat koster mellem 480-600 DKK per m2.
Isolering med pladebatts
Hvis du vælger at isolere krybekælderen med pladebatts, kan du bruge batts fra Rockwool eller lignende producenter. Hvis du vælger pladebatts fra Rockwool, anbefaler Rockwool, at:
- Bjælker og undersiden af gulvet beklædes med dampspærre: her anbefaler Rockwool enten Rockwool VapourStop eller Rockwool Climate. Dampspærren beskytter krybekælderen mod fugt, da den varme luft fra stuen ellers vil trænge ned igennem gulvet og kondensere i den meget kolde kælder.
- Under dampspærren lægges Rockwool Flexibatts
- Under Rockwool Flexibat lægges Rockwool A-Pladebatts 10
- Pladebatts fastmonteres med tråd eller skruer og skiver
Derudover skal du sikre tilstrækkelig ventilation i krybekælderen for at undgå fugt. Først og fremmest må eksisterende ventilationsåbninger ikke lukkes. Det kan også være nødvendigt at sætte flere riste i krybekælderen for at sikre tilstrækkelig udluftning.
Isolering med isoleringsgranulat
Hvis krybekælderen er under 60 cm i højde, skal den isoleres med isoleringsgranulat. Her anvendes typisk papiruld, mineraluld eller flamingo som isoleringsgranulat. I isoleringsgranulatet er der typisk tilsat en miljøvenlig lim, så den kan hæfte direkte på gulvstrøer og andre konstruktioner.
Når isoleringsfirmaet isolerer krybekælderen med isoleringsgranulat, er processen som følger:
- Dampspærre lægges på undersiden af gulvet for at undgå fugt i krybekælderen
- Vand- og varmerør isoleres, så man undgår frostsprængninger og kondens fra rørene
- Er der allerede opsat måtter under gulvet i krybekælderen, fæstnes de til undergulvet, så hullerne i den eksisterende isolering udfyldes
- Blandingen med isoleringsgranulat og lim sprayes op under gulvet nede fra krybekælderen
- Det kan også være nødvendigt at sætte flere riste i krybekælderen for at sikre tilstrækkelig udluftning
Håndværkerfradrag ved isolering af krybekælderen
Husk, at der gives håndværkerfradrag for isolering af krybekælderen. Håndværkerfradraget omfatter udgifter til arbejdsløn forbundet med krybekælderen, men det omfatter ikke:
- Udgifter til materialer (isoleringsmateriale mv.)
- Genetablering af trægulvskonstruktionen. Hvis isoleringen af krybegulvet sker oppefra, gives der altså ikke fradrag for at lægge nyt gulv, selvom det sker i forbindelse med efterisolering.
Kilde: Skat.dk
Som følge af finansloven for 2021 udgør håndværkerfradraget i 2021 25.000 DKK per person over 18. Hvis din husstand f.eks. består af to voksne personer over 18, vil det betyde, at det samlede håndværkerfradrag for 2021 er 50.000 DKK (25.000 DKK * 2 personer).
Bemærk, at håndværkerfradraget og servicefradraget for 2022 bliver reduceret til det samme fradrag som for 2020 – altså hhv. 12.500 DKK og 6.200 DKK. Det gælder altså om at få lavet energiforbedringer i 2021, hvis du vil have det fulde fradrag!
Se fradraget for personer over 18 i de forskellige årstal:
Årtal | Håndværkerfradrag (håndværksydelser) | Servicefradrag (rengøring, vinduespudsning mv.) |
---|---|---|
2018 | 12.000 DKK | 6.000 DKK |
2019 | 12.200 DKK | 6.100 DKK |
2020 | 12.500 DKK | 6.200 DKK |
2021 | 25.000 DKK | 25.000 DKK |
2022 | 12.500 DKK | 6.200 DKK |
Sådan skal fakturaen for håndværkerfradrag udformes
For at du kan få håndværkerfradrag for arbejdet skal du sikre dig, at fakturaen lever op til kravene. Først og fremmest er det vigtigt, at det på fakturaen er let at identificere leverandøren af arbejdet. Dernæst skal der på fakturaen være en skarp opdeling på fakturaen mellem arbejdsløn og materialer, da det kun er arbejdslønnen – og ikke materialer – der gives håndværkerfradrag for.
- Fakturaen skal leve op til følgende krav:
- Entydig angivelse af sælger/leverandør som leverer arbejde
- CVR-nummer (firma) eller CPR-nummer (privatperson), skal anføres på fakturaen
- En angivelse af det arbejde som er udført, samt pris
- En skarp opdeling mellem udgifter til materialer og løn
Arbejdet skal være betalt senest i februar i året efter arbejdets udførsel. Det er desuden vigtigt, at arbejdsopgaven er klart defineret i fakturaen. Jo mere specifik du er her, desto mindre er risikoen for, at du ikke får fradrag.
Se eksempel på en faktura egnet til håndværkerfradrag nedenfor. Bemærk, at leverandør samt køber er tydeligt anført, samt at der er skarp opdeling mellem udgifter til løn og udgifter:
Husk at betale med bankoverførsel
Når du betaler for ydelsen, som du vil have fradrag for, er det vigtigt, at betalingen kan dokumenteres. Derfor er det meget vigtigt, at du ikke betaler kontant. Betalingen skal nemlig kunne dokumenteres, og derfor skal du betale via bankoverførsel. Betaler du kontant, vil du nemlig have svært ved at bevise, at transaktionen har fundet sted.
Sådan indberetter du håndværkerfradrag
- Gå ind på Skat.dk og log på med NemID.
- Ret årsopgørelsen og indberet håndværkerfradraget (i rubrik 460).
- Tryk på lommeregneren, og følg vejledningen.
- Beløbet bliver automatisk overført til din årsopgørelse for 2020/2021.